FAKTA: Se hvad Grækenland og kreditorerne ønsker

Skrevet af admin

10/06/2015

Mest læste i dag

Grækenland og landets internationale kreditorer har meget forskelligt syn på den græske statsgældskrise - og derfor også på behovet for reformer.

Det er ikke offentligt kendt, hvor mange penge der er tilbage i den græske statskasse. Men der er lavvande og inden for nær fremtid brug for yderligere hjælp udefra, for at staten kan betale sine regninger til landets drift, løn, pensioner og låneafdrag.

Men de øvrige eurolande, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank stiller krav for at ville udbetale næste lånerate. De konkrete krav og Grækenlands konkrete tilbud kendes ikke i detaljer - men offentlige udtalelser og lækager tegner følgende billede:

* Kreditorerne ønsker:

Privatisering af offentlige virksomheder, lavere pensioner, en omfattende pensionsreform, højere moms og differentieret moms, slut med særlige momsforhold på de græske øer, lavere lønninger i det offentlige.

Et overskud på statsbudgettet i 2015 før der er betalt renter på lån på mindst én procent af bruttonationalproduktet (BNP). Kravet har tidligere været tre procents overskud i år og 4,5 procent i 2016 med henblik på at reducere den offentlige gæld fra 180 til 124 procent af BNP i 2020.

* Grækenland tilbyder:

Begrænset privatisering af offentlige virksomheder, ingen yderligere nedsættelse af pensioner, men en sammenlægning af forskellige pensionsfonde og afskaffelse af førtidspension, tre forskellige momssatser på 6, 11 og 23 procent.

Et offentligt overskud før betaling af renter i 2015 på 0,75 procent af BNP.

* Grækenland ønsker også:

At bevare skattefordele for græske småøer, muligvis en forlængelse til 2016 af det eksisterende hjælpeprogram, en omfordeling af ubrugte midler fra støtteprogram for græske banker, en omlægning af græsk gæld fra ECB til krisefonden ESM, en kobling mellem afbetaling på lån og den græske vækst med henblik på at holde afdragene nede, mens økonomien halter.

Kilde: dpa English

/ritzau/