Fie Laursen med stor afsløring: Er gravid

Skrevet af Nicolai Busekist

28/09/2021
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Den kendte influencer og amatørpornostjerne har afsløret, at hun er gravid med sit første barn

Dagens topnyheder

Opdateret: Du kan nu se en video af Fie Laursens reaktion til sin graviditet i bunden af artiklen.

25-årige Fie Laursen, der har deltaget i flere realityprogrammer, herunder 'Paradise Hotel' og 'Ex on the Beach', har på det sociale medie Instagram afsløret, at hun er gravid med sit første barn.

I et længere opslag deler Fie Laursen, der i dag ernærer sig ved salg af seksuelt indhold på tjeneste OnlyFans, de glædelige nyheder med sine følgere. Det skriver SE og HØR.

"Et lille mirakel vokser i min mave. En ubetinget kærlighed og ro, jeg aldrig før har mærket. Stjernen, der har skabt et lys så stort, jeg ikke kan se andet end en stabil, sikker og kærlig fremtid for dig," skriver hun som tekst til et billede, hvor hun står med en graviditetstest i hånden.

Hun skriver også, at det eneste, der nu betyder noget for hende er at beskytte sit barn mod alt det onde, og at lære fra sig på baggrund af de fejl, hun selv har begået.

"Alt der har været før dig, er fuldstændig ligemeget. Det eneste der betyder noget er at beskytte dig imod alt ondt, lære dig af mine fejl og vise dig vejen. Kærligheds tåre falder af lykke, når jeg mærker dig. En ting jeg kan love dig, er at du har fået en løve mor,” skriver influenceren også i sit opslag.

I det lange opslag på Instagram afslører Fie Laursen dog ikke, hvem der er far til det kommende barn. Ligeledes fortæller hun heller ikke noget om, hvor langt hun er henne i sin graviditet, hvorfor det ikke vides, hvornår barnet melder sin ankomst.

Du kan se Fie Laursens reaktion på graviditeten herunder: