Laurids Gjelstrup
Trist nyt til danskerne.
Danskernes privatøkonomi kan stå over for endnu en ændring i de kommende år.
Efter en periode med historisk lav elafgift peger udviklingen nu mod, at regningen igen kan blive større for mange husstande, når den midlertidige afgiftslettelse udløber ved udgangen af 2027.
Det skriver DR
Den markante sænkning af elafgiften blev indført som en håndsrækning til familier presset af stigende priser.
Ved årsskiftet faldt afgiften fra 90 øre inklusive moms til blot 1 øre, og især husstande med et højt strømforbrug har mærket forskellen på bundlinjen.
Ifølge Betina Grimstrup, privatøkonom i Nordea, kan en tilbagevenden til det tidligere niveau få mærkbare konsekvenser.
El indgår i stort set alle dele af hverdagen, fra belysning og køleskabe til opladning af elektronik og vaskemaskiner.
“Hvis afgiften så stiger igen, kan det da mærkes tydeligt”, siger Betina Grimstrup i P1 Morgen.
Hun vurderer, at mange familier kan blive nødt til at gennemgå budgettet på ny, hvis besparelsen fra den lave elafgift allerede er blevet en fast del af hverdagsøkonomien.
Samtidig peger hun på, at effekten vil variere fra husstand til husstand, afhængigt af blandt andet boligforhold, økonomi og familiestørrelse.
Billigere end sænkning af fødevaremomsen
Regeringen har ikke afsat penge til at forlænge afgiftsnedsættelsen. I stedet er ambitionen at afskaffe momsen på frugt og grønt samt halvere den generelle fødevaremoms, så snart det er teknisk muligt.
Hvor stor gevinsten bliver for den enkelte familie, afhænger dog af forbrugsmønsteret.
Hos Radikale Venstre erkender erhvervsordfører Steffen Holme Helledie, at beslutningen er resultatet af politiske forhandlinger.
“Jeg er ikke glad for, at aftalen om den sænkede elafgift nødvendigvis slutter. Men det var så det kompromis, vi kunne finde i regeringsgrundlaget i denne omgang”, fortæller han i P1 Morgen.
Økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard vurderer samtidig, at en permanent lav elafgift er billigere for statskassen end en sænkning af fødevaremomsen.
Ifølge ham vil en lavere elafgift koste staten omkring 8 milliarder kroner, mens en momsnedsættelse på fødevarer kan koste mellem 15 og 20 milliarder kroner i tabte indtægter.
