Der er meget få penge at gøre med i regeringens forslag til finanslov for næste år. Faktisk er alle de penge, som regeringen afsætter til nye initiativer nogle de har fundet ved besparelser og omprioriteringer andre steder.
Men det er dog lykkes regeringen at finde i alt 6,7 milliarder kroner, som man afsætter til flere initiativer, som regeringen nu skal forsøge at finde et flertal for i de kommende uger.
Blandt andet bliver der som ventet afsat 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet næste år. Dermed indfrier Venstre sit løfte fra valgkampen på det område - og et hovedkrav fra blå bloks største parti, Dansk Folkeparti.
Pengene skal blandt andet gå til medicin og øget aktivitet på sygehusene og en særlig indsats for demente og ældre medicinske patienter.
Finanslovsforslaget afsætter samtidig en pulje på 1,7 milliarder kroner, som skal gå til særligt prioriterede indsatser, herunder politiet.
Her skal politikerne i efteråret forhandle en ny flerårig aftale på plads, som ventes at betyde et mærkbart løft i antallet af betjente.
Finanslovsforslaget indeholder også 150 millioner kroner årligt til at skabe vækst uden for de store byer. Samtidig bliver der afsat 75 millioner kroner årligt til at fremme landbrugets vilkår.
De private virksomheder får også en hjælpende hånd i form af færre afgifter. Blandt andet vil Venstre med finansloven for næste år endeligt indfri sit årelange mål om at afskaffe den såkaldte NOx-afgift på brændsler.
Ifølge Venstre skal det sikre produktion og arbejdspladser i Danmark.
Pengene til de nye initiativer findes blandt andet ved at skære i ulandsbistanden, som sættes ned til 0,7 procent af BNI, hvilket svarer til FN's målsætning for medlemslandene. Det frigiver 2,3 milliarder kroner næste år.
Samtidig henter regeringen en pose penge på det såkaldte omprioriteringsbidrag, som indføres i hele den offentlige sektor.
Det betyder konkret, at staten og kommunerne skal effektivisere ved blandt andet at indføre digitale løsninger, ændre arbejdsgange og udnytte stordriftsfordele. Det giver 1,1 milliard kroner, som bruges i regeringens finanslovforslag.
Samlet set vil finanslovforslaget styrke de offentlige finanser med fem milliarder kroner, og det er der brug for. Det offentlige underskud ventes nemlig næste år at lande på 56,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 2,8 procent af BNP.
Dermed lever Danmark op til EU-reglerne om maksimalt at have et underskud på 3,0 procent af BNP.
Selvom der er tale om et meget skrabet finanslovsforslag, så er forventningen på Christiansborg, at det vil lykkes regeringen at indgå en aftale med de øvrige partier i blå blok.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) står dog på forhånd over for modsatrettede ønsker fra regeringens støttepartier. Mens Dansk Folkeparti ønsker flere penge til velfærd og udlændingestramninger, drømmer LA og De Konservative om skattelettelser.
Finanslovsaftalen ventes at falde på plads i begyndelsen af november.
/ritzau/
