Når man sidder i lille Danmark, der har et areal på mindre end 45.000 kvadratkilometer, og ser på lande som USA, Rusland og Indien, som alle har et areal på flere millioner kvadratkilometer, kan man hurtigt glemme, at verden er et stort sted.
På vores jordklode findes der omkring 200 lande, som er fordelt ud over cirka 510 millioner kvadratkilometer, og man kan derfor finde enorme afstande.
Ét af de lande, hvori man virkelig kan rejse langt uden at føle, at man kommer nogen vegne, er Australien.
Det enorme land har et areal på mere end syv millioner kvadratkilometer, men der bor mindre end to personer pr kvadratkilometer, og det gør, at man nogle steder i landet kan køre virkelig langt og længe uden at støde på nogen eller noget.
Netop dette har siden 'Total Nerd' illustreret med et billede, som har fået tusindvis af brugere på de sociale medier til at tabe kæben.
Herpå kan man se to udklip fra Google Maps, som viser henholdsvis en rute fra London i Storbritannien til Moskva i Rusland og fra Perth på Australiens vestkyst til Sydney på Australiens østkyst, og sammenligningen af de to afstande er utrolig.

Foto: Facebook / Total Nerd
Det overrasker nemlig mange, at der er væsentlig længere mellem de to australske byer end mellem London og Moskva, som ellers ligger hele 3.000 kilometer fra hinanden.
Afstanden mellem Perth og Sydney er nemlig vanvittige 4.000 kilometer, hvilket meget godt illustrerer hvor vanvittig stort et land, Australien er.
Opslaget med sammenligningen har fået massevis af reaktioner og overraskede 'emojis', og hundredevis har delt det chokerende 'fact'.
"Jeg har kørt den strækning og kan bekræfte, at det er frygteligt," har én bruger desuden skrevet i kommentarfeltet, ligesom en anden har skrevet: "Jeg kørte engang i fire dage og forlod ikke Queensland [red. australsk delstat]."
Se hele opslaget fra 'Total Nerd' herunder:
Til sammenligning er der ifølge Google Maps cirka 400 kilometer og fire timer i bil fra Skagen til Tønder og omkring 300 kilometer og tre timer i bil fra Esbjerg til København.