Mens klimaforhandlingerne ved COP20 i Lima er gået i hårdknude, begynder frustrationen over COP-formatet, hvor alle 195 lande skal blive enige, at brede sig.
- Hvor mange COP's skal vi bruge, før vi ser håndgribelige resultater, spurgte en maldivisk forhandler i den britiske avis The Guardian fredag aften.
Professor i International Politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, forstår godt, at COP-formatet kan frustrere. Han tror, det vil være konstruktivt for forhandlingerne om en klimaaftale, hvis man ændrede på formatet.
- Det tror jeg også, vi kommer til at se på et tidspunkt, siger han.
- Den mest realistiske forhandlingsmodel er en, hvor vi har to parallelle spor. I det ene forhandler alle landene. Og så har man et spor, hvor de fem-ti vigtigste lande forhandler, siger han.
Dermed lægger han op til, at de største udledere skal lave de afgørende aftaler udenfor FN-systemet, hvis man vil takle udfordringerne med klimaforandringer.
Der findes også en anden løsning foreslår Ole Wæver:
- En anden måde vi kan forestille os, at der sker noget, er Sikkerhedsrådet. De skal bare udnævne klimaet til en trussel imod international fred og sikkerhed, og så kan de i princippet vedtage hvad som helst, siger han.
Klimaforhandlinger kan være svære, fordi man politisk forsøger at løse et problem, der ikke er til forhandling, mener Ole Wæver.
- Det er et lidt specielt problem, fordi man ikke kan diskutere med naturlove, om at nu skal klimaet lade være med at forandre sig så hurtigt.
Hos verdensnaturfonden, WWF, er klimachef John Nordby enig i, at COP-formatet ikke kan løse de svære klimaforhandlinger alene.
- Det skal helt klart suppleres med initiativer. Vi har fra NGO-side opfordret den danske regering til at samle de lande, der vil mest, om nogle indsatser, siger han.
- Jeg tror faktisk, det vil blive sådan over tid.
/ritzau/
