Når en person eller en gruppe stemples og ryger ind på EU's terrorliste, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende faktisk udøver terrorisme.
- Man kan ikke bruge terrorlisterne som en opskrift på hvem, der er terrorister, siger forskeren Lars Erslev Andersen tirsdag i Københavns Byret.
- Der er ikke nogen grad af 100 procent objektivitet over listerne. De er udtryk for politiske beslutninger, man træffer ud fra politiske hensyn, siger seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Han er indkaldt som vidne i den store terrorsag mod 10 kurdiske mænd. De er tiltalt for at have formidlet eller indsamlet i alt 140 millioner kroner til PKK, som netop står på EU's terrorliste.
Sidste år kom Hizbollah ind på listen. Bevægelsen er det største parti i Libanon. Men kun den militære del er placeret på listen, den politiske gren er ikke med.
Manøvren betyder, at for eksempel den danske regering fortsat kan have dialog med Hizbollah.
En lignende opsplitning vil nok ikke ske med hensyn til PKK, mener Lars Erslev Andersen.
- Jeg kan ikke forestille mig under de nuværende forhold, at det vil være muligt for PKK at blive tilladt som politisk parti i Tyrkiet, siger han.
PKK's leder, Abdullah Öcalan, har forsikret, at bevægelsen ikke vil foretage voldelige angreb.
- Når Öcalan siger, at man vil afstå fra brug af terror, burde det kunne medføre, at man blev taget med ind i den politiske proces, lyder det fra Lars Erslev Andersen.
Optagelse på terrorlisten skyldes ofte en fortolkning af en bestemt situation.
Modsat Danmark har Norge besluttet ikke at anerkende EU's terrorliste.
- Man vil ikke være afskåret fra at have en dialog med organisationer og bevægelser, forklarer Lars Erslev Andersen baggrunden for den norske beslutning.
I nævningesagen mod de 10 mænd forsøger anklagerne at bevise, at de tiltalte har indsamlet millioner af kroner til fordel for PKK.
En dom kræver, at der også fremlægges beviser for, at PKK faktisk har været ansvarlig for angreb, som udføres for at intimidere befolkningen eller tvinge staten til at føre en bestemt politik.
/ritzau/
