Forskere med stort fremskridt: Kan være noget af det største nogensinde

Skrevet af Mathias Nielsen

71 uger siden

|

05/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et holde bestående af kinesiske forskere menes at have gjort noget enormt revolutionerede. It-sikkerhedsekspert kalder det for noget af det største nogensinde.

Dagens topnyheder

Den teknologiske udvikling går stærkt. Rigtig stærkt. Et forskerhold bestående af kinesiske forskere kan vise sig at have gjort noget helt vildt revolutionerende indenfor datalogi, som blot vil sætte yderligere fart under udviklingen.

Forskerne påstår nemlig, at de har fundet en måde til at knække den mest anvendte form for kryptering online ved at tage de endnu ikke færdigudviklede kvantecomputere til hjælp.

Det har fået it-sikkerhedseksperter verden over til at åbne og øjne og ører, for hvis det er tilfældet, så vil det være sket flere år før den nye teknologi var forventet at blive en trussel mod måden, som vi i dag sikrer data mod at falde i hænderne på de forkerte.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times ifølge Berlingske.

De kinesiske forskere offentliggjorde sidst i december måned en videnskabelig artikel, hvori de beskriver metoden til at bryde den RSA-algoritme, som anvendes til størstedelen af krypteringen af onlineforbindelserne i dagens verden.

En såkaldt kvantecomputer vil ud fra kvanteteknologi på ultrakort tid kunne foretage udregninger, som ingen almindelig computer er i stand til at gøre.

Og det er altså det, som vil gøre det muligt at udregne ellers krypteret indhold.

Ifølge de kinesiske forskere vil krypteringen kunne bruges ved hjælp af en kvantecomputer med blot 372 kvantebits (eller qubits), som er grundstenen i en kvantecomputer.

Kvantebits kan lagre nuller og ettaller på samme måde som en almindelig computer kan gøre det i dag. Forskellen er så, at kvantebits også kan arbejde med en såkaldt superværdi, som både er nul og et på samme tid.

Her vil kvantebitsene så arbejde sammen om at nå frem til et resultat. På den måde kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til.

Den mest kraftfulde kvantecomputer, som hidtil er blevet annonceret, er en IBM kvantecomputer med 433 kvantebits. Den forventes at komme i salg næste år.

Og netop derfor er forskningsresultaterne så imponerende, for skulle de passe, så er man foran. Er det tilfældet, så vil det være noget af det største nogensinde, lyder det fra it-sikkerhedsekspert.

»Det vil betyde, at myndigheder kan knække andre myndigheders hemmeligheder. Hvis det er sandt – og det er et stort »hvis« – vil det være ligesom en hemmelighed fra filmene og noget af det største inden for datalogien nogensinde,« siger Roger Grimes, der er forfatter og it-sikkerhedsekspert, til Financial Times.