Fra kaotisk barndom til styrke i verdens brændpunkter: Derfor er Rasmus Tantholdt så god til sit job

Vejen til toppen er sjældent snorlige, og for nogle begynder den med benspænd, der kunne have standset det meste.

Rasmus Tantholdt voksede op med få fordele og mange udfordringer, men endte alligevel som en af landets mest markante udenrigskorrespondenter.

Historien om hans liv er fortællingen om, hvordan kaos kan formes til en styrke.

Som barn var rammerne alt andet end stabile. Faren blev alkoholiker, og efter forældrenes skilsmisse fik Rasmus et ansvar, der rakte langt ud over hans alder.

Når han og den fire-fem år yngre lillesøster var på besøg hos faren, blev det ofte ham, der måtte samle trådene op.

“Når han hentede hende fra børnehave, og de væltede på cykel, faldt ned ad trappen og jeg ved ikke hvad, så skulle jeg ligesom rydde op, og når man ikke er ældre end 10-11-12 år, så er det et ret stort ansvar at stå med,” fortæller han i DR-podcasten ‘Peter og profeterne‘.

Erklæret uegnet til gymnasiet

Samtidig lærte han at navigere i det uforudsigelige. For at beskytte relationen til faren holdt han misbruget skjult, velvidende at sandheden kunne betyde et endeligt brud.

Det formede ham til en, der mærker stemninger og aflæser mennesker, men også til en pleaser, der ofte satte andres behov først.

Han blev som ung erklæret uegnet til gymnasiet, men nægtede at lade vurderingen definere sit liv.

I stedet valgte han at bruge de erfaringer, han havde samlet.

“Men i stedet for at sidde og græde over mine kort, så har jeg prøvet at udnytte dem på bedst tænkelige måde til fordel for mig selv,” siger han.

Netop evnen til at forblive rolig, når situationer spidser til, har siden været afgørende i arbejdet fra verdens brændpunkter.

Selv om han dagligt rapporterer fra konfliktzoner, er det ikke kaosset, der trækker. Tværtimod finder han roen derhjemme hos familien.

Erfaringerne fra barndommen blev aldrig et ønske om uro, men et værktøj til at håndtere den, når den uundgåeligt opstår.