Emil Martesen
En frustreret Angela Merkel deler unikt indblik.
Krigen i Ukraine har siden februar 2022 forandret Europas politiske landskab og genoplivet en form for geopolitisk spænding, som mange troede hørte fortiden til.
Millioner af ukrainere er blevet fordrevet, tusindvis har mistet livet, og Vesten har genopdaget betydningen af forsvar, diplomati og energiuafhængighed.
Samtidig har debatten om, hvordan konflikten kunne være undgået, delt både politikere og historikere.
Nu giver den tidligere tyske forbundskansler Angela Merkel et sjældent indblik i sin vurdering af hvorfor krigen udbrød.
Det gjorde hun i et interview, hvor hun peger på coronapandemien som en central årsag til Ruslands beslutning om at invadere Ukraine.
Ifølge Merkel betød pandemien, at den direkte dialog mellem Tyskland og Rusland brød sammen, hvilket gjorde det umuligt at finde diplomatiske løsninger.
Diplomati på afstand
I interviewet med det ungarske medieprojekt Partizan, fortæller Merkel, at hendes kontakt med Vladimir Putin blev markant vanskeligere under pandemien.
Ifølge den tidligere kansler nægtede Putin at mødes personligt af frygt for smitte, og de virtuelle møder, der skulle erstatte de fysiske, gjorde det umuligt at skabe den fortrolighed, som tidligere havde været afgørende for diplomatiske gennembrud.
Det skriver mediet eurointegration.com.ua.
”Hvis I ikke kan mødes, hvis I ikke kan diskutere jeres uenigheder ansigt til ansigt, vil I ikke finde nye kompromiser,” udtalte Merkel.
Hun beskrev, hvordan de lange og ofte intense samtaler, hun tidligere havde haft med Putin, forsvandt under pandemien.
Ifølge Merkel var netop disse samtaler afgørende for at kunne holde den russiske præsident i dialog og undgå konfrontation.
Isolation og radikalisering
Merkel vurderer, at pandemien ikke alene afskar Rusland fra resten af verden, men også bidrog til en politisk og ideologisk isolation, der forstærkede Putins konfrontatoriske kurs.
Hun kaldte COVID-19 ‘hovedårsagen til, at Rusland blev radikaliseret’ og i sidste ende valgte at angribe Ukraine.
Samtidig fremhævede hun, at Polen og de baltiske lande under pandemien blokerede for direkte kontakt mellem EU og Rusland.
Ifølge Merkel fjernede det de sidste diplomatiske muligheder for at afværge den krise, der kulminerede med invasionen i februar 2022.
Ønsket om at nuancere historien
Angela Merkel har tidligere udtrykt frustration over at blive udpeget som syndebuk for krigen i Ukraine.
Hun afviser kritikken og understreger, at årsagerne til invasionen er langt mere komplekse end hendes egne beslutninger.
Med de nye udtalelser forsøger den tidligere kansler at kaste lys over, hvordan pandemiens globale konsekvenser også ændrede verdenspolitikken – og måske bidrog til en af de mest skelsættende konflikter i nyere europæisk historie.
