Et af de helt store problemer for Europa lige nu er den massive energikrise, som krigen i Ukraine har ført Europa ud i. Rusland har nemlig før krigens begyndelse eksporteret en masse olie og gas til Europa.
Særligt gasleverancen har været et meget ømt og sensitivt punkt, da en meget stor del af det europæiske forbrug normalt kommer fra netop Rusland.
I Tyskland er det normalt cirka 66 procent af landets importerede gas som er russisk, mens det i EU cirka er omkring 40 procent af det importerede forbrug.
I sidste uge blev der lukket for leverancen af russisk gas via den såkaldte Nord Stream 1-forbindelse, hvilket gør ondt på Europa - også selvom der i den sidste tid kun kom 20 procent af den fulde kapacitet gennem rørledningen.
Som en reaktion på den kritiske gassituation har man fra EU’s side foreslået at sætte et loft over prisen for russisk gas. Det er dog ikke alle medlemslande, som er lige begejstret for dette forslag.
Flere frygter nemlig, at yderligere fællesfront mod russerne vil tirre Putin og få ham til at skrue endnu mere ned for gashanerne til Europa.
Lige nu kommer der nemlig stadig en lille smule gas via en rørledning, som faktisk går gennem Ukraine.
»For at være ærlig, så vil Rusland sandsynligvis hævne sig,« siger energirådgiveren for den græske statsminister, Nikos Tsafos, til Financial Times.
Siden krigen brød ud, har EU forsøgt at begrænse sin afhængighed af russisk gas. Som modsvar har russerne begrænset leverancerne.
En EU-embedsmand siger til Financial Times, at »alle er bange for dominoeffekten,« hvis Rusland lukker helt for gashanerne.
Også den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto advarede ifølge Reuters forud for et energimøde fredag mod at indføre et prisloft.
»Hvis prisrestriktionerne kun påføres russisk gas, så vil det føre til en umiddelbar standsning af russiske gasleverancer. Man behøver ikke nogen nobelpris for at indse det.«
