Geggo fortryder silikonen

Skrevet af Mathias Busekist

10/07/2021
Familien fra Bryggen vender tilbage i næste uge.
Familien fra Bryggen vender tilbage i næste uge.
Geggo kunne nævne flere ting og sager, som hun i dag ville ønske, hun ikke havde gjort i sine unge dage, herunder at få lavet sine bryster større.

Dagens topnyheder

"Familien fra Bryggen" valgte som bekendt at trække stikket, hvortil der blev meldt ud, at formatet vil holde en pause på ubestemt tid.

Alba, Linse, Geggo, Cengiz, Didde - og de mange andre store personligheder, man støder på i formatet - valgte som familie at tage en pause, efter at være blevet fulgt at kamerahold i de seneste ti år. 

Det skriver SE og HØR.

Det kan have medført, at man har mere tid tilovers i hverdagen, som blandt andet kan bruges til at tænke tilbage i tiden. Men gør man det, så kan man ofte ende med at føle sig forlegen over nogle episoder fra sine unge dage.

Det siges dog heldigvis, at man bliver klogere med alderen, hvilket 31-Stephanie "Geggo" Karma Salvarli umiddelbart vil kunne skrive under på. 

Hun kan i hvert fald fremhæve nogle beslutninger, som hun nu ønsker, hun havde genovervejet i sine unge dage, herunder at få lavet større bryster samt de mange tatoveringer, som pryder hendes arme. 

"Jeg fik dem lavet, da jeg var 18 år, og jeg ville sgu egentlig nok ønske, at jeg aldrig havde gjort det," kommer det ærligt fra "Familien fra Bryggen"-stjernen på Instagram.

"Det er ikke, fordi de er grimme (lidt trætte nu, om man vil), men fordi jeg faktisk bedre kan lide udseendet af naturlige bryster. Jeg siger ikke, at alle silikonebryster er grimme, bevares, det er bare en personlig præference," fortæller Geggo.

Geggo skulle sågar være kommet frem til, at hun vil have en kirurg til at undersøge muligheden for at få ordnet sine bryster. Men det kræver dog først og fremmest, at hun får denne tid overstået, hvor hun ammer sit andet barn, Sia. 

"Jeg kan måske få fjernet mine implantater og få et pænt resultat," kommer det således fra Geggo.

Som tidligere nævnt, så fremhæver hun efterfølgende en anden fejltagelse, som hun fortryder. 

Geggo fortryder nemlig ligeså, at hun har fået de mange tatoveringer, som kroppen er fyldt med - for de kunne godt undværes. 

"Alt skal væk," siger Geggo.