Giver tusindvis af varer væk gratis i Danmark

Skrevet af Henrik R

25/11/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Som en protest mod 'Black Friday' gives flere tusinde varer gratis væk.

Mest læste i dag

I dag holder butikkerne 'Black Friday'. En tilbudsdag, som er et stort skridt i den forkerte retning, mener Line Barfod, der er teknik- og miljøborgmester i København.

Derfor har Københavns Kommune valgt at afholde 'Green Friday' som et bæredygtigt alternativ til 'Black Friday'.

Det sker i dag mellem kl. 14-20, hvor tusindvis af gratis - men brugte - sko, tasker, mindre møbler, køkkenting og beklædningsgenstande, står stillet op ved Trianglen på Østerbro i København.

Alle, der er i nærheden af Trianglen i dag, har således mulighed for, at få lidt lækkert med hjem, i stedet for at shoppe løs i butikkerne. Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg håber, at københavnerne vil bakke op, så vi kan få skabt tradition for et bæredygtigt alternativ til unødvendigt forbrug," lyder det fra Line Barfod, som fortsætter:

"Vi skal alle genbruge langt mere i stedet for bare at smide ud og købe nyt."

Green Friday – eller Grøn Fredag – er på mange måder det samme koncept, som Black Friday, da butikkerne på denne dag tilbyder deres kunder store besparelser på varerne.

Dog har Green Friday fokus på, at de nedsatte varer skal være bæredygtige, sådan at de ikke belaster miljøet.