Nye musikgenre brager frem.
Lige nu læser andre
Musiksmag bevæger sig i bølger.
Genrer, der engang dominerede hitlister og ungdomsværelser, kan forsvinde i baggrunden for siden at vende tilbage med fornyet kraft.
Nu peger flere tegn på, at den hårde rock igen banker på døren til den brede populærkultur.
Det skriver DR
Når børnenes MGP løber over skærmen lørdag aften, bliver det med et indslag, som ikke har haft plads i showet siden 2014.
Læs også
Gruppen NFS stiller op med nummeret ’I pisser mig af’ og bringer råbende vokal, forvrænget guitar og tunge trommer ind i et program, hvor pop, rap og elektroniske toner ellers har sat dagsordenen i årevis.
Ifølge radiovært og musikskribent Anders Bøtter er det langt fra tilfældigt.
“Efter mange års dalende popularitet er den hårde rock simpelthen på vej tilbage i mainstream-kulturen på en måde, som vi ikke har set i mange år, og det er de her drenges deltagelse i MGP også et klart tegn på”, siger han.
De unge har brug for et sted at ventilere
Rock og metal har længe haft trange kår, men de seneste år har budt på nye signaler.
Unge publikummer synger med på Deftones og Nine Inch Nails, metalkoncerter målrettet børn skyder op, og nye navne som Turnstile og Yungblud høster priser. Også danske bands som Neckbreakker og Ashes of Billy markerer sig.
Læs også
Genren dukker samtidig op i brede tv-formater, ved Grammy-hyldester og endda ved OL’s åbningsceremoni. Ifølge Bøtter er det svært at ignorere summen af tegn.
“Med alt, hvad der sker i verden af klimaproblemer, krig, død og ødelæggelse, så har de unge også bare virkelig brug for et sted at ventilere, tror jeg. Og her kan en god moshpit og noget headbanging altså bare være lige præcis den medicin, de har brug for”.