Ny stor undersøgelse afklarer kræftrisikoen for børn af mænd med denne kræfttype.
Lige nu læser andre
Når alvorlig sygdom rammer i en ung alder, følger der ofte spørgsmål med ind i fremtiden.
For mænd, der har været igennem et forløb med testikelkræft, handler bekymringen ikke kun om egen overlevelse, men også om børnenes helbred. Kan sygdommen kaste en skygge over næste generation?
Ny dansk forskning giver nu et beroligende svar.
En omfattende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet viser, at børn af mænd, der har haft testikelkræft, generelt ikke har øget risiko for at udvikle kræft som børn eller unge.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse
Læs også
Undtagelsen gælder sønnernes risiko for selv at udvikle testikelkræft.
Seniorforsker Allan Jensen, der har ledet arbejdet, forklarer:
“Tidligere forskning har vist, at drenge hvis fædre har haft testikelkræft, har en øget risiko for selv at udvikle sygdommen. Det ser vi også i vores undersøgelse. Det har imidlertid længe være uvist om børnene havde en øget risiko for at udvikle andre kræftformer som barn eller ung, og her finder vi ikke tegn på en forhøjet risiko – hverken for sønner og døtre.”
Stadig lav risiko
Selv om risikoen for testikelkræft blandt sønner er højere end normalt, er den fortsat lav.
Hvor livstidsrisikoen generelt ligger på 0,6 pct., viser undersøgelsen en risiko på 2 pct. blandt drenge, hvis fædre har haft sygdommen.
Læs også
I klinikken møder læge Mikkel Bandak jævnligt bekymrede fædre.
Han siger: “Jeg oplever i mit daglige arbejde med mænd med testikelkræft, at livet efter testikelkræft er noget der fylder. Herunder kræftrisiko hos de børn de allerede har, eller måske planlægger at få. Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at vores undersøgelse ikke peger på, at der generelt er grund til bekymring.”
Undersøgelsen bygger på danske registerdata fra 1943 til 2017 og omfatter opfølgning af børnene frem til 39-årsalderen.
Forskerne planlægger nu et større nordisk studie, hvor også betydningen af forskellige behandlingsformer skal undersøges nærmere.