Forside Nyheder Hård periode er endelig overstået for Bodil Jørgensen: “Det var...

Hård periode er endelig overstået for Bodil Jørgensen: “Det var ikke nemt”

Bodil Jørgensen
Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Den folkekære skuespiller har et stort smil på læberne de her dage.

Skuespilleren Bodil Jørgensen kunne søndag aften føje en helt personlig glæde til den traditionsrige halvvejsfest i Cirkusrevyen: Hjemkomsten af datteren Rigmor på 17 år. Efter ét år på udveksling hos en værtsfamilie i Firenze er teenageren tilbage på dansk grund – til stor lettelse for mor.

“Det er godt, at hun bare er her,” sagde en synligt rørt Bodil Jørgensen til Se og Hør, før skuespillerensemblet satte sig blandt gæsterne i teltet på Dyrehavsbakken.

Selv om Cirkusrevyens spilleglæde fylder meget i hverdagen, har året uden Rigmor været mærkbart, erkendte den 64-årige stjerne.

“Det var ikke nemt. Samtidig er det fantastisk, at hun klarede det,” lød det fra Bodil Jørgensen, der undervejs besøgte sin datter i Toscana og mødte den italienske værtsfamilie.

Ifølge skuespilleren har opholdet givet Rigmor både sproglig ballast – hun taler nu flydende italiensk (og har pudset sit franske af, som Bodil bemærkede med et smil) – og en solid portion selvtillid. Til august venter første skoledag på gymnasiet i Danmark.

Tilbage på scenen – og i moderskabet

Bodil Jørgensen deler i år revyscenen med Merete Mærkedahl, Mads Knarreborg, Magnus Haugaard og Niels Olsen. Halvvejsfesten markerer, at holdet nu er gennem sommerens første stræk og traditionen tro overlader scenen til revy-musikerne og personalet for en aften.

For Bodil Jørgensen selv betyder fejringen i år også, at hun kan nyde resten af sæsonen med hele familien samlet derhjemme.

Ads by MGDK