Mange steder står det ikke så godt til med at overholde Bygningsreglementes krav om tilgængelighed i nyt byggeri. De færdige bygninger har ofte alvorlige mangler, der kan efterlade personen i kørestol eller med rollator i en situation, hvor han ikke ved egen hjælp kan komme hen til, ind i, eller færdes rundt i bygningen. Det gælder også personer med synshandicap, som kun med stor usikkerhed kan færdes, hvis ændringer i underlaget ikke giver de nødvendige advarsler, eller hvis belysningen i et område ikke er tilstrækkelig.
Men hvorfor er det sådan, selv om der er indført regler for tilgængelighed i nybyggeri?
Forsker Anne Kathrine Frandsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitetet har stået i spidsen for et forsøg at svare på dette spørgsmål i en ny rapport, hvor en række forskere har undersøgt de enkelte faser af byggeprocessen for at se, hvad der sker med tilgængelighedsbestemmelserne i hver fase. Ti byggesager er undersøgt, og der er gennemført interview med centrale parter fra fem af byggesagerne.
- Vores undersøgelse viser, at alle faser af byggeprocessen rummer eksempler på, at lovkravene ikke imødekommes. Fejlene sker både i forbindelse med projektering, byggesagsbehandling og udførelse. Man kan ikke pege på ét sted, hvor det går galt, men konstatere, at der sker tab af tilgængelighed gennem hele byggeprocessen og hos alle de involverede parter, siger Anne Kathrine Frandsen.
Forskerne har interviewet både bygherrer, rådgivere og byggesagsbehandlere om deres viden om tilgængelighedsregler. I mange tilfælde har de ikke den fornødne viden på området, selv om de efter eget udsagn føler sig rimelig godt klædt på til opgaven.
- Vi må konstatere, at der er et stort behov for viden om kravene til tilgængelighed og de bagvedliggende værdier, så de, der bygger og planlægger byggerierne, kan sætte sig ind i brugernes behov og tænke personen helt ind i bygningen. Det vil kunne løfte området, siger Anne Kathrine Frandsen.
