Har du set det? Mette Frederiksens modsvar stjæler alle overskrifterne

Skrevet af Emil Martesen

18/04/2024
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Har du set det?

Dagens topnyheder

Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun indtog posten som Danmarks statsminister for første gang tilbage i juni 2019.

Og nu står Danmarks statsminister igen i centrum for en storm af kontroverser og digitale meningsudvekslinger.

Det hele tog sin begyndelse med et tilsyneladende uskyldigt Instagram-opslag, hvor Mette Frederiksen delte et billede af hjemmebagte boller. Øjebliksbilledet af en ellers hjemlig hygge blev imidlertid katalysatoren for en voldsom reaktion fra følgere, der satte spørgsmålstegn ved statsministerens fokus midt i den eskalerende konflikt mellem Israel og Hamas.

Kommentarerne under opslaget var nemlig langt fra de sædvanlige hilsener:

"Sådan ser man ud, når man er med til slå børn ihjel i Gaza", skriver en bruger blandt andet, mens en anden bruger fortsætter:

"@mette mens du poster hjemmebag så dør børnene i Gaza af sult, der er hungersnød. Hvad gør du for at stoppe det?"

Men det stopper ikke her.

"Igennem historien har brutale diktatorer, mordere, samt støtter af disse også haft menneskelige momenter. Folk er ikke monstre som i film. Siger ikke du er nazist, men nazisterne kyssede også deres børn, smurte madpakke, spiste makrelmadder", lyder det blandt andet i kommentaren fra en anden bruger, der har fået Mette Frederiksen til at gå hårdt til tasterne:

"Hvad i alverden bilder du dig ind? At skrive sådan til mig eller enhver anden demokratisk politiker", lyder modsvaret fra den danske statsminister.

Ikke første gang

Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage, før lignende hændelser fandt sted i et Instagram-opslag fra Mette Frederiksen. Da statsministeren for nyligt reagerede på den voldsomme brand på Børsen så kommentarsporet lignende ud propfyldt med kommentar, der handler om Israel/Palæstina-konflikten.

Vi her på redaktionen opfordrer alle sammen til en god tone på de sociale medier.