Har du tjekket din kupon? 1 million kroner venter på heldig dansker

Skrevet af Emil Martesen

05/02/2024
Foto: Danske Spil
Har du tjekket din kupon?

Dagens topnyheder

For tre tilfældige og vældigt heldige danskere blev februar indledt med et gyldent brag: De kan nu gå rundt og nyde den varme følelse i maven, som det må give at kunne kalde sig selv for millionær.

De to første heldige millionærer har spillet Lotto og er begge blevet udtrukket i ekstratrækningen Millionærchancen.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Den ene vinder har købt sin Lotto kupon i Spar i midtjyske Hedensted – og vedkommende har endnu ikke givet lyd fra sig. Så tag lige og tjek efter, hvis du har spillet Lotto i det midtjyske.

Den anden vinder af Millionærchancen har spillet med via sin mobil, og her er der såmænd også en lille gevinst på 140 kroner – udover den store på 1.000.000 kroner.

Derudover, så kunne Danske Spil lørdag også udbetale en gevinst på præcis 1.000.020 kroner til en kunde fra København, der havde spillet med i Keno:

"Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt", siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Vindertal, Lotto 3.februar

15, 16, 26,27,28,29,31

Tillægstal, Lotto 3.februar

21