Her er de 10 største rejsetrends i 2026.
Lige nu læser andre
I de kolde måneder drømmer mange danskere sig ned til varmen eller en tur på ski.
Rejseåret 2026 står for døren, og verdens største rejseaktører peger på et tydeligt skifte i, hvordan vi ønsker at opleve verden: Vi vil opleve mere – men på vores egne præmisser.
Det handler om at finde mening, rytme og små magiske øjeblikke, hvad enten det er i et lokalt supermarked i Portugal eller på en bjergtop i Grækenland.
– 2026 bliver året, hvor vi rejser med hjertet først, og personlige oplevelser styrer ferieplanerne. Vi rejser ikke længere kun for at komme væk, men for at føle, lære, smage og leve anderledes – bare for en stund, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo rejser i en pressemeddelelse
Her er de ti største rejsetrends i 2026:
1. Hotelhopping
Vi vil opleve mere det samme sted! Flere forskellige hoteller på én destination giver mulighed for at udforske nye områder og stemninger. Hos Apollo ses en markant stigning i efterspørgslen på kombinationsrejser sammenlignet med 2024.
2. Pakkerejsen vender tilbage
Effektivt, enkelt og gnidningsfrit – tilrettelagte rejser bliver igen populære. Efter år præget af strejker, naturkatastrofer og uro ser mange værdien i at lade eksperterne stå for planlægningen. Unge voksne spås at blive den næste store målgruppe.
Læs også
3. Maden som hovedattraktion
Maden bliver en attraktion i sig selv! Supermarked-safari og små lokale køkkener topper ønskelisterne og får en langt vigtigere rolle i ferievalget end tidligere.
4. Ferie på egne præmisser
Vi følger vores passioner og bruger ferieugerne på at dyrke dem – sport, træning, kunst eller kultur. Ifølge Apollos tal er kvinder de mest sporty: Hele 80 % af deltagerne på træningsrejser er kvinder.
5. Solo – men social
Flere bor alene – og flere rejser alene. Samtidig ønsker man fællesskab undervejs. Ifølge PR Wire er brugen af hotel-filtret “solo” steget med 83 % globalt.
6. Familien samles igen
Storfamilien rejser igen! Bedsteforældre, søskende og venner tager af sted i større grupper, ofte til villaer og ferieboliger.
7. Ferier med ro og fordybelse
Vi søger ro og natur. Vandring, cykling og stille naturoplevelser giver den perfekte pause fra en travl hverdag.
Læs også
8. Hotellet som rejsemål
Det handler ikke længere kun om destinationen, men også om hotellet. Unikke hoteller med stærke koncepter, fra designperler til sportshoteller, bliver selve feriens højdepunkt.
9. Rejser uden for højsæsonen
Flere vælger at rejse i forår og efterår, hvor der er færre turister og mildere vejr. Det giver en mere afslappet ferie, og ofte bedre priser.
10. Skønhedsrejsende – de nye “glowmads”
Skønhed og velvære er ikke længere noget, man gør før ferien – det er grunden til at rejse. Fra koreansk hudpleje til olivenoljemassage i Italien og naturbaserede spaoplevelser på Madeira: “Glowcation” er den nye ferieform.
– 2026 bliver et år med nysgerrighed og leg i centrum. Vi vil udforske, men også lande lidt. Rejse langsommere, men opleve dybere. Det handler ikke om, hvor mange lande vi besøger – men om, hvor meget vi får ud af hvert øjeblik, afslutter Bisgaard.