Her må endnu en skole lukke: Lukker ned til den 5. oktober

Skrevet af Julie Møller

28/09/2020
Norddjurs Friskole i Grenå. Foto: Google Maps
Norddjurs Friskole i Grenå. Foto: Google Maps
Flere personer er testet positive for Covid-19, og det får skolen til at lukke ned.

Dagens topnyheder

To smittede medarbejdere, en elev og en forælder.

Fire personer er testet positive for Covid-19, og det tager Norddjurs Friskole i Grenå nu konsekvensen af. Det skriver TV 2 Østjylland. Søndag lukkede skolelederen skolen ned, og den åbner først igen den 5. oktober.

“Det er en nødvendig beslutning. Hvis jeg spørger mig selv som skoleleder, om jeg fortsat kan tage ansvaret for alles sikkerhed, så bliver jeg nødt til at sige, at det kan jeg ikke tage ansvar for, og derfor vælger vi nu at lukke,” siger skoleleder ved Norddjurs Friskole, Dorte Albæk, til TV 2 Østjylland. 

Indtil skolen åbner igen den 5. oktober, vil undervisningen foregå digitalt. Ligesom resten af landets skole-elever og lærere, så har Norddjurs Friskole i Grenå også erfaring med at undervise via internetforbindelser, så det er Dorte Albæk ikke nervøs ved.

Færre smittede

Trods skolenedlukning i Grenå, så er de seneste smittetal, der er sendt ud af Statens Serum Institut, faldet.

Statens Serum Institut har klokken 14.00 i dag, mandag, udsendt dagens coronatal, og de viser, at 435 personer er bekræftet smittet med coronavirus siden i går. I løbet af sidste uge steg coronatallene i Danmark for alvor, da næsten 700 personer blev bekræftet smittet på et enkelt døgn.

Desværre er der sket en stigning i antallet af indlæggelser. Siden i går er 15 nye personer blevet indlagt på de danske hospitaler. Der er fortsat 28 indlagte på intensivafdelinger, hvor 17 er indlagt uden respirator mens 11 danskere i øjeblikket er indlagt i respirator.

Der er sket 0 dødsfald siden i går.

I alt er 2.357.180 blevet testet for coronavirus og 23.072 er blevet bekræftet smittet med virussen. 649 personer har mistet livet efter smitte med coronavirus.