Højesteret stadfæster homo-dom mod oppositionsleder

Højesteret i Malaysia har tirsdag fundet landets oppositionsleder Anwar Ibrahim skyldig i anklager om sodomi i en sag, som Anwar Ibrahims støtter betegner som politisk motiveret, og som formentlig vil gøre en ende på hans politiske karriere.

Afgørelsen stadfæster en dom fra marts sidste år, hvor den 67-årige politiker blev fundet skyldig i at have haft sex med en mand, hvilket er strengt forbudt i Malaysia.

Anwar Ibrahim har gennem hele sagsforløbet nægtet sig skyldig, men tirsdag står det klart, at en femårig fængselsstraf bliver opretholdt.

Hundredvis af hans politiske støtter er tirsdag samlet uden for retten i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, og stadfæstelsen af dommen kan sætte gang i demonstrationer.

Dommen betyder, at Anwar Ibrahim, der også tidligere er dømt i andre sager, ikke kan stille op ved det kommende valg, som senest skal holdes i 2018.

Premierminister Najib Razaks regering har benægtet enhver anklage om, at den har blandet sig i sagen.

- Malaysia har et selvstændigt retssystem, og der har været mange kendelser imod højtstående regeringsmedlemmer, skriver regeringen efter tirsdagens stadfæstelse.

Anwar Ibrahim har fået en stor del af æren for at have samlet og styrket landets tidligere meget splittede politiske opposition.

Under hans ledelse har en oppositionsalliance bestående af tre partier truet med at afsætte det herskende parti Umno, der ellers har siddet på magten i årtier.

I dag trues alliancen dog af ny splittelse, og ved et møde søndag kunne partierne blandt andet ikke finde ud af, hvem der skulle afløse Anwar Ibrahim som leder af oppositionen.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip