IC2-toget - et liv i skyggen af IC4

Skrevet af admin

31/10/2013

Dagens topnyheder

* November 2002: DSB skriver kontrakt med Ansaldobreda om 23 IC2-tog til en samlet pris på 800 millioner kroner. Kontrakten kommer små to år efter den væsentligt større ordre på 83 IC4-tog.

* 2002-2008: Forsinkelserne og kritikken vælter ind over IC4/IC2-projektet. Da togene benytter samme komponenter, bliver IC2 forsinket parallelt med IC4.

* 2008-09: DSB stiller et ultimatum om leverancen af de første køreklare tog og truer med at rive kontrakten i stykker. Ansaldobreda opfylder kravet og accepterer i et forlig en rabat på købsprisen, mod at DSB selv står for den sidste klargøring af togene.

* Forår 2011: Efter massive problemer med aflysninger og forsinkelser på IC4-togene bestiller Transportministeriet en ekstern undersøgelse af kvaliteten af IC4 og IC2.

* Efterår 2011: Undersøgelsen påpeger, at det kan være fornuftigt at skrotte IC2-togene for at fokusere på IC4, men det afviser DSB.

* December 2011: DSB overtager det første IC2-tog fra Ansaldobreda.

* 2012: Sidst på året sætter DSB de første IC2-tog i drift med passagerer på strækningen Vejle-Fredericia-Kolding.

* December 2012: Der indgås en aftale mellem DSB og Ansaldobreda om, at det sidste IC2-tog skal være leveret ved udgangen af oktober 2013 - ellers kan DSB annullere ordren på de resterende tog.

* 2013: En uge før deadline leveres det sidste IC2-tog.

* 2014: DSB forventer, at samtlige 23 tog er godkendt til kørsel med passagerer i første kvartal. Togene indgår i fremtidsplanerne på strækningerne Svendborg-Odense-Fredericia, Aarhus-Fredericia og Fredericia-Esbjerg.

/ritzau/