Forside Nyheder Ikonisk tårn fejrer 120 års fødselsdag

Ikonisk tårn fejrer 120 års fødselsdag

Ikonisk tårn fejrer 120 års fødselsdag
Foto: Shutterstock

Det gamle vartegn i Zoologisk Have i København kan fejre 120 år med fantastisk udsigt og gode røverhistorier

Lige nu læser andre

I dag fejrer Zoologisk Have 120 år med uforglemmelige udsigter over tigere og tage fra Zootårnet – et sted, hvor man kan nyde den spektakulære panoramaudsigt og samtidig støtte projekter for truede dyrearter verden over.

Siden indvielsen 31. maj 1905 har Zootårnet stået som et ikonisk pejlemærke i Zoologisk Have. Fra toppen af de 182 trin, 70 meter over havets overflade, kan man på en solskinsdag skue ud over både Sverige, Roskilde og Hven – så langt øjet rækker.

Det skriver Københavns Zoo i en pressemeddelelse.

Læs også

Gennem årene har det 43,5 meter høje tårn ikke kun været et vartegn for Haven, men også lagt rammen om adskillige spektakulære øjeblikke:

“King Kong” i Zoo: Engang i 1980’erne svingede en gibbonabe sig op i toppen af tårnet som en anden King Kong. Gibbonaben kom heldigvis helskindet ned igen. 

Falkebesøg: En falkonerfalk har en gang slået sig ned i tårnet. Den måtte hjælpes tilbage til sin falkoner, men nu har vi installeret en falkekasse, så vilde falke kan tage en pause i tårnets top. (tjek om den når at komme op)

Tindrende romantik: Flere par har gennem tiden fået lov til at blive viet i tårnet – med løver og flamingoer (nede i anlæggene) som vidner. Der har også været talrige frierier. 

Nytårsaften: Zootårnet bruges som udkigspost for brandvagter, der holder øje med Haven, når festfyrværkeriet brager løs.

Dyreovervågning: Tårnet fungerer som base for overvågningskameraer, der giver os et unikt blik ind i løvernes og isbjørnenes anlæg og adfærd.

Antenner og kommunikation: Øverst i tårnet er der plads til antenner – heriblandt ZOOs eget walkie-talkie-system, der sikrer, at vores medarbejdere kan kommunikere effektivt på tværs af Haven.

Men Zootårnet handler ikke kun om udsigter og sjove øjeblikke – alle billetindtægter fra tårnet går direkte til vores arbejde med at beskytte truede dyrearter. Pengene fra billetten går til forskning, overvågning og samarbejder med lokale organisationer og myndigheder i hele verden.

Læs også

Ads by MGDK