Jagt endte i tragedie: Jæger blev skudt af sin hund

Skrevet af Mathias Busekist

29/11/2022
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Der er tale om et forfærdeligt uheld.

Mest læste i dag

I den forgange weekend var Ozgur Gevrekoglu ude med sine venner ved Kizlan i Tyrkiet.

Jagten havde været en succes, men da det så småt var ved at forlade stedet for at tage hjem, indtraf en tragisk hændelse. 

Gevrekoglu, som var blevet far kun 10 dage, inden han og venner drog afsted, var angiveligt ved at for sin jagthund ind i sin bil, da et skud blev affyret. 

Her lå nemlig allerede et jagtgevær, som ikke var blevet sikret. Og da hundens pote ved et uheld ramte aftrækkeren, blev en et skud sendt ind i kroppen på sin ejermand. 

Ifølge New York Post døde han øjeblikkeligt. Han blev med det samme bragt til Alacam State Hospital, inden han blev overført til et andet hospital i Samsun med henblik på en obduktion, hvis resultater stadig er undervejs.

I kølvandet på hans død er en undersøgelse af omstændighederne omkring hans død blev igangsat. 

Der er nemlig flere tyrkiske medier, der spekulerer i, hvorvidt Gevrekoglu kunne være blevet myrdet, hvorfor hunden belejligt har fået skylden. 

Men den foreløbige efterforskning skulle angiveligt ikke pege i den retning.

Sådanne hændelser er dog før set, herunder i 2018, da en mand fra New Mexico ved et uheld blev skudt i ryggen af sin hund, mens han var på jagt. 

Det er uklart, hvilken hund, der var ansvarlig for den fatale fejl. Gevrekoglu har nemlig delt flere billeder af sig selv med flere forskellige hunde - herunder et nyligt billede, hvor den smilende friluftsmand holder en række døde fugle op med den ene hånd og klapper en hund med den anden.