Jazzlegendes datter fortæller brutal sandhed

Skrevet af admin

26/06/2015

Dagens topnyheder

Da sangerinden Nina Simone i 2003 lå på sit dødsleje, havde hun en bøn til sin datter: Du skal sørge for, at verden ikke glemmer min historie.

Det løfte gav Lisa Simone Kelly sin mor. Men først nu, 12 år efter moderens død, føler Lisa Simone Kelly, at hun med stolthed kan sige, at hun har opfyldt sin mors sidste ønske med dokumentaren "What Happened, Miss Simone?".

Dokumentar-filmen skildrer sangerindens liv fra hun er ganske ung og ved hjælp af koncertoptagelser og interviews med de mennesker, der kendte den berømte sangerinde allerbedst, foldes hendes historie ud.

En historie om en ung, sort pige, der forgæves prøver at blive klassisk pianist, og som kun begynder at synge, fordi hun føler sig tvunget til det, men som gennem sin sang og musik opdager, at hun kan være et talerør for en hel generation.

- Da min mor døde i april 2003, afgav jeg hende et løfte om, at jeg ville sørge for, at hun ville blive husket korrekt. Men det tog min mand og jeg næsten 10 år at finde det rigtige hold til at lave dokumentaren, fortæller Nina Simones datter, Lisa Simone Kelly.

Det blev instruktøren Liz Garbus, der fik opgaven med at skildre Nina Simones liv som sangerinde og borgerrettighedsforkæmper.

- Jeg faldt næsten ned af stolen, da de spurgte mig, om jeg kunne være interesseret i at lave en dokumentar om Nina Simone. Jeg kendte hendes musik, men jeg kendte ikke noget til hendes liv eller historie, fortæller instruktøren, der dog havde sine betænkeligheder.

- Selvom man måske har været en fremragende kunstner, så er det ikke ensbetydende med, at man har en god historie. Men da jeg havde læst hendes autobiografi og flere bøger om hende, gik det op for mig, at der var en ekstraordinær historie at fortælle. Det var virkelig et drømmeprojekt, fortæller Liz Garbus.

Men på trods af, at det var et drømmeprojekt, kom instruktøren på lidt af en opgave. For Nina Simone var en plaget kvinde, der var manio-depressiv og ofte havde svært ved at finde meningen med livet, og det skulle Liz Garbus også formidle.

- Nina Simone var en meget kompleks kvinde, og det var en udfordring at vise den kompleksitet samtidig med, at man også viste den skønhed, hun besad som menneske. Vi ville ikke male et rosenrødt portræt af hende, for det ville ingen tro på. Hun havde en hård og uforsonlig side, og den må man prøve at balancere med den empatiske kvinde, hun også var, siger instruktøren, og bliver bakket op af Lisa Simone Kelly:

- Min mor var meget ærlig og meget frygtløs. Hun kunne være krævende. Det er vigtigt, nu da hun ikke længere er blandt os, at hun bliver husket ordentligt, at de ofre og det, hun gav til denne verden, bliver husket.

- Jeg gav hende et løfte om, at jeg ville sørge for det. Og nu, efter 12 år, kan jeg endelig finde ro i at vide, at jeg har gjort det, jeg lovede hende. Det er vigtigt at sandheden kommer frem. Og sandheden er ikke altid rosenrød. Men vi deler sandheden om vores familie, så den kan hjælpe til at oplyse folk og inspirere dem. Jeg tror, min mor ville være helt utroligt stolt af det, siger hun.

Nina Simone brugte blandt andet sin musik til at inspirere dem, der i midten af 1960erne kæmpede for borgerrettigheder. Sangen "Young, Gifted and Black", som sangerinden stod bag sammen med komponisten Weldon Irvine, bliver kaldt for borgerrettighedskampens slagsang.

- Det var som om, der var en ild i hende, der var slukket, men da hun involverede sig i kampen for borgerrettigheder, blev den ild tændt igen. Scenen blev en platform for stemmen i hendes hjerte, og hun følte, hun kunne repræsentere meget mere end sig selv, nemlig en hel race, forklarer Liz Garbus.

- Og ja, det er en tragedie, at hun ikke kunne blive klassisk pianist, men det er på mange måder også en gave for alle os andre, for hun har nået så mange mennesker rundt omkring i verden. Nina er på den måde et ikon i dag, som kan inspirere til, hvordan man kan bruge sin kunst til også at være politisk, siger Liz Garbus.

"What Happened, Miss Simone?" kan ses på Netflix fra fredag den 26. juni.

/ritzau/FOKUS