Jens angrebet af gepard i Ree Park

Skrevet af Mathias Busekist

11/05/2021
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
I Ree Park i Ebeltoft fik en dyrepasser sig en grim overraskelse, da han trådte ind i gepardburet. Han blev angrebet af en gepard, der satte tænderne i ham.

Mest læste i dag

Dyrepasseren skulle til at gøre det, han havde gjort masser af gange før, men som man har set det mange gange før, kan man aldrig bide sig sikker, når det kommer til fremtidens uvished. 

Han trådte ind i gepardburet i Ree Park i Ebeltoft, men denne gang fik han sig en grim overraskelse. 

Det skriver Fagbladet3F.

"Den går til angreb på mig og bider sig fast. Jeg skreg af smerte, for det gjorde afsindigt ondt. Uanset hvad jeg gjorde, gav den ikke slip," kommer det fra Jens Jakob Uhrenholt, der er dyrepasseren, som endte med at blive angrebet af den aggressive gepard. 

Foto: Privatfoto

Geparden angreb Jens Jakob Uhrenholt, der kan vise samtlige sår på både arme, skulder og ben, efter at være blevet revet og bidt. Han var dog ikke den eneste, der befandt sig i buret, og han fik hjælp af en kollega, som var inde i buret med ham.

Kollegaen fik trukket Jens Jakob Uhrenholt ud af buret, og han blev derfor reddet, før det hele kunne nå at grueligt galt. 

Der blev hurtigt tilkaldt en ambulance, der kørte ham på hospitalet, hvor man fik ham syet sammen og sat på antibiotika. 

Angrebet i Ree Park fandt sted den 23. april, men trods den meget voldsomme oplevelse, så har han fået det bedre og er derfor tilbage på arbejde. 

Direktør i Ree Park, Jesper Sagegaard, har knyttet nogle ord til den skræmmende oplevelse, der siger, at det er et sandt lykketræf, at det ikke gik værre. 

"Det kom som et lyn fra en klar himmel, og der er aldrig sket noget lignende i de atten år, vi har haft geparder i Ree Park," siger han.

Jens Jakob Uhrenholts traumatiske oplevelse har dog fået Ree Park til at indse, at man havde brug for at ændre procedure. De har derfor valgt, at rovdyrene bliver sluset ind i et andet rum, før man må bevæge sig ind i buret. 

"Jens Jakob kommer aldrig til at gå på et anlæg med geparder igen, og det er der heller ikke andre, der gør," siger Jesper Stagegaard. 

Nyheden om, at man ikke skal ind til geparderne igen, er naturligvis noget, der glæder Jens Jakob Uhrenholt, der finder det meget betryggende. 

Han fortæller slutteligt, at han ligeså er meget glad for den omsorg og forståelse, der mødte ham fra sine ledere, hvorfor han også fik lov til at tage al den tid, han havde brug for, før han mødte tilbage på arbejde.

Foto: Privatfoto