Jens Werner er ikke i tvivl: Han er den bedste nogensinde i ‘Vild med dans’

Skrevet af Julie Møller

09/10/2020
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Der har været rigtig mange ny-dansere på gulvet i 'Vild med dans', men der er alligevel én, der har gjort ekstra stort indtryk på dommeren Jens Werner.

Dagens topnyheder

‘Danmarks modigste dansere’ - sådan bliver de mange kendisser præsenteret, når de indtaget dansegulvet i programmet ‘Vild med dans.’ Her kan seerne følge med i, hvordan de udvikler sig og bliver dygtigere program for program.

Men hvis man spørger Jens Werner, så handler ‘Vild med dans’ om langt mere end evnen til at danse. 

I denne uges udgave af B.T.s podcast mediemagasinet Q&Co, hvor Henrik Qvortrup er vært, har han inviteret den mangeårige danse-dommer ind til en snak om programmet. Det skriver B.T, hvor du også kan høre podcasten. 

Underholdt af de mindre gode

I podcasten afslører Jens Werner, hvem han synes, har gjort det allerbedst. 

“Jeg ved godt, det ikke er særlig pænt af mig at sige, men jeg bliver mindst lige så underholdt af dem, der ikke kan danse, som jeg bliver professionelt tilfredsstillet af dem, der kan,” fortæller den danseglade dommer. 

Ifølge Jens Werner er det ikke kun ens evner til at danse, som har betydning for, om man er dygtig i konkurrencen. Han mener, at en fantastisk indstilling til det at lære og udføre, så godt man kan - det er altafgørende. På baggrund af det, ved han godt hvem han synes, der har været den bedste danser i konkurrencen nogensinde. 

OL-guldvinder er favorit

Jens Werner peger på den tidligere letvægtsroer og tre gange OL-guldvinder i guldfireren, Eskild Ebbesen, som den bedste, der nogensinde har deltaget i programmet. 

Det er netop på baggrund af Eskild Ebbesens evne til at lytte og forbedre sig, at Jens Werner vælger ham. Eskild Ebbesen deltog i den anden sæson af ‘Vild med dans’ tilbage i 2005, hvor han blev nummer to. Her dansede han med Marianne Eihilt, som i år sidder ved dommerbordet.  

Du kan se ‘Vild med dans’ fredag kl. 20.00 på TV 2.