Jim Lyngvild i smerter: Min krop er nærmest brudt sammen

Skrevet af Henrik R

07/10/2022
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Designeren Jim Lyngvild er en presset mand i disse dage, hvor han stort set ikke kan rejse sig for smerte.

Dagens topnyheder

"Min krop er nærmest brudt sammen..."

Sådan indleder historiefortæller, designer og iværksætter Jim Lyngvild et opslag på Facebook

I Facebook-opslaget, som er delt for fire dage siden, fortsætter han med at fortælle, at han næsten ikke kan rejse sig fra migrænen, og at hver dag er en kamp.

Siden Jim Lyngvild delte den triste besked, har opslaget fået mere end 6.200 'likes' og 1.200 kommentarer, som alle råder 43-årige til at passe på sig selv og sige fra.

"Kære ven. En læge sagde engang til mig… du brænder dit lys i begge ender, og nu kommer du her og beder om mere stearin … det kan jeg ikke give dig, men jeg kan give dig et råd… et råd om at puste den ene flamme ud og glæde dig over at du stadig har mulighed for at nyde en smuk flamme. Pas godt på den og på dig. Hermed er et smukt råd givet videre," skriver en Facebook-bruger.

"Du er den vigtigste person i DIT liv, husk det. Sender dig masser af kærlige tanker. Træk stikket og lad op i langsomt tempo. Det gør godt," skriver en anden.

"Den nærmeste fremtid må jeg virkelig vægte hver dag nøje og se hvad der KAN skæres fra, for den måde min krop opfører sig på lige nu, er simpelthen for uudholdeligt.

Jeg VIL komme til at skuffe nogle, men håber at få alt i hus der ikke kan udskydes. Og hvis nogle har ekstra energi at sende mig, vil det være mere end tiltrængt," slutter Jim Lyngvild.

Heldigvis er han i bedring, skriver BILLED-BLADET.