Kasper Lorentzen er færdig som fodboldspiller i en alder af 29 år.
Det fortæller FC Nordsjælland-spilleren til klubbens hjemmeside.
- Jeg er faktisk rimelig afklaret omkring beslutningen, men jeg er også hamrende ærgerlig, siger den ofte skadede spiller.
- Jeg trives i klubben, jeg elsker fodbold, og jeg er glad for at stå op hver morgen for tage i klubben.
- Men jeg er også træt af ikke at kunne præstere på topniveau, og jeg er træt af at have ondt hver dag. Jeg har ikke kunnet bidrage på højeste niveau i lang tid, og det vil jeg gerne kunne, siger Kasper Lorentzen.
/ritzau/