Kendt ejendomsmægler og hustruen sigtet for corona-millionsvindel

Skrevet af Mathias Busekist

06/01/2021
Foto: Peter Norvig/Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Norvig/Claus Bech/Ritzau Scanpix
De skulle være blevet anholdt som følge af deres svindelnummer.

Mest læste i dag

Ejendomsmægleren Peter Norvig og hustruen Hanne Nørrisgaard er ifølge Ejendomswatch blevet anholdt og sigtet af Københavns Politi. 

Det er sket efter, at de angiveligt har svindlet med lønkompensation fra coronahjælpepakkerne.

Det skriver EjendomsWatch. 

Peter Norvig skulle sammen med hustruen have svindlet for 2,6 millioner kroner ved at have søgt om lønkompensation, som de ikke havde ret til. 

Finans skriver, at svindlen skulle have foregået mellem to selskaber. Peter Norvigs selskab B2B Property samt Living Rooms, der bliver drevet af hustruen, Hanne Nørrisgaard. 

Han afviser anklagen om svindel med lønkompensation. 

Det er dog ikke den første sag om coronasvindel, der får fokus. I det seneste halve år er der faldet flere domme inden for disse sager.

De kan sanktioneres med firedobbelte straffe, hvilket kommer efter, at Folketinget vedtog en hastelov.

Det er ikke første gang

Det er heller ikke først gang man hører om Peter Norvig og kontroversielle sager. 

Hans revisor har tidligere dumpet deres regnskab, da han ikke mente, at det gav et retvisende billede af selskabets status. Han skrev i stedet, at man ikke kunne aflægge regnskab med fortsat drift for øje. 

I december kunne man også berette om, at Peter Norvig ville stævne John Bengt Møller, der er pengemand bag Møns Klint Feriepark med 500 ferieboliger. Det kom efter, at Peter Norvig beskyldte ham for at løbe fra en aftale om "et betydeligt beløb."