København: 45-årig fængslet efter terror i Nice

Skrevet af Mathias Busekist

30/10/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kommer i kølvandet på angrebet i Nice, hvor tre personer blev dræbt.

Mest læste i dag

I kølvandet på terrorangrebet i Nice, valgte en 45-årig mand at gå til tasterne i København. Han gik på sin Twitter-profil for at billige handlingen, og han opforderer samtidig til vold mod ikke-muslimer. 

Han er blevet sigtet i sagen, og han blev fredag fremstilliget i grundlovsforhør.

Det skriver B.T.

Frankrig og resten af verden blev torsdag morgen rystet. Terrorangrebet blev udført med en 30 centimeter lang kniv i Notre-Dame-kirken i Nice. Tre personer har mistet livet.

Politiet ankom til kirken en halv time senere, hvor de skød og sårede den 21-årige mand, som man forventer at have stået bag angrebet. Han råbte "Allahu Akbar" (Gud er større) mod betjente, da de ankom. 

Det er af denne grund, at man anser angreb som værende politisk og religiøst motiveret, og den er dermed omfattet terrorlovgivningen. 

Delte opslag på Twitter

Blot få timer efter angrebet valgte den 45-årige at dele to opslag på sin Twitter-profil. Politiet mener, at disse to opslag tilskynder til forbrydelser og billigelse af drabene.

Han første opslag læser:

"Halshug Frankrig. Tiden er kommet til at gå ud i gaderne med noget tungt og lede efter alle one vantro." 

Han skrev tyve minutter senere:

"Hvis I gør grin med sandheden, spiller vi fodbold med jeres hoveder." 

Den 45-årige nægter sig skyldig i tiltagen.