Laurids Gjelstrup
Så mange penge tjener kommunerne på parkering.
Kommunernes parkeringsindtægter er vokset markant, og sidste år lød beløbet på 1,2 milliarder kroner.
De mange penge stammer både fra betalingsparkering og bøder, men ifølge bilisternes interesseorganisation FDM er der behov for at se kritisk på reglerne, der giver kommunerne mulighed for at høste store beløb.
Det skriver DR
Chefkonsulent Dennis Lange peger på, at ordningen i sin nuværende form kan friste kommunerne til at bruge parkering som en indtægtskilde.
”Når man ser på alle de kommuner, der har indtægter fra parkering, kan man få den mistanke, at det ikke udelukkende sker for at regulere trængslen på parkeringspladserne, hvilket er den eneste lovlige grund til at indføre betalingsparkering, men også for at få en indtægt til kommunerne,” siger han.
FDM modarbejder kommunernes interesser
Kun København og Frederiksberg har i dag så høje indtægter pr. indbygger, at de bliver modregnet i bloktilskuddet.
Derfor foreslår FDM at sænke grænsen, så flere kommuner rammes. Lange nævner Aarhus, som sidste år hentede 148 millioner kroner på parkering, som et oplagt eksempel.
I Aarhus afviser rådmand Solveig Munk dog idéen. Hun understreger, at højere priser er et værktøj til at reducere antallet af biler i byen, ikke en metode til at fylde kommunekassen.
Som hun siger:
”Når FDM gerne vil have en lavere grænse indført, så lyder det i mine ører, som om at der vil komme flere biler ind i byen. Og kommunens interesse er det modsatte.”
Hun fremhæver, at antallet af beboerlicenser er faldet efter prisen blev hævet fra 500 til 2.500 kroner om året, hvilket viser, at tiltaget virker.
I Aalborg, hvor kommunen ligger på en fjerdeplads over de største parkeringsindtægter, mener rådmand Anna Aaen, at FDM’s tal er misvisende.
Hun peger på, at udgifter til parkeringshuse og vagter ikke indgår i opgørelsen, og derfor giver et skævt billede.
For hende handler parkering om at yde en service til borgere, erhvervsliv og turister, snarere end at skabe et økonomisk overskud.
