Krigen i Ukraine sætter rekord: 100 millioner er på flugt

Aldrig har der været så mange flygtninge, som der er lige nu.

Krigen i Ukraine har snart været i gang i tre måneder, og de frygtelige hændelser har allerede kostet flere tusinde mennesker livet. 

Samtidig er mere end seks millioner ukrainere ifølge FN flygtet ud af landet, og det har faktisk gjort, at en trist rekord er blevet slået. 

Læs også

Krigen i Ukraine kan føre til flere flygtninge fra verdens fattigste lande

Det skriver TV2

FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) har nemlig i dag meldt ud, at de seks millioner flygtninge fra Ukraine gør, at det samlede antal flygtninge på verdensplan for første gang nogensinde har rundet 100 millioner. 

"Det er en rekord, der aldrig skulle være nået," har Filippo Grandi, der er FN's flygtningekommisær, udtalt. 

Udover krigen i Ukraine er det konflikter i lande som Etiopien, Burkina Faso, Nigeria, Myanmar, Afghanistan og Congo, der altså samlet set har sendt mere end 100 millioner mennesker på flugt fra deres hjemland.

Læs også

Zelenskij afviser underskriftindsamling: Det kan ikke komme på tale

 

 

 

Dagens Gossip