Kriminelle udlændinges hærgen får politikere op i det røde felt: 'Nu er det nok'

Skrevet af Mathias Busekist

07/04/2021
De kriminelle handlinger dækker blandt andet vold, trusler, narkohandel og tyverier.

Dagens topnyheder

Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast tæller cirka 300 beboere. De er alle blevet udvist af Danmark, men de har alle det tilfælles, at de nægter at rejse hjem. 

De har i stedet valgt at blive i Danmark, hvor de begår kriminalitet i et hidtil uset omfang.

Det har fået flere partier til at rase, og de kræver omgående handling fra regeringen. 

"Nu er det simpelthen nok. Udlændingene på Kærshovedgård har forsat deres kriminelle løbebane i årevis, og problemet bliver åbenbart kun større. Hvis ikke vi kan tvinge dem hjem eller spærre dem inde, så er det regeringens ansvar at stoppe kriminaliteten," siger Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, ifølge B.T

Ifølge B.T. har man ifølge den 15. december rejst hele 59 sigtelser mod udlændige fra Kærshovedgård. Det vil sige, at man oplever en tredobling i forhold til 2019 og første halvår af 2020, da det svarer til 18 sigtelser om måneden. 

Også Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, er overrasket over, at man endnu ikke har løst problemet. Han fortæller om talrige histroier fra Kærshovedgård. De har blandt andet oplevet, at man har fundet huller i hegnet, og et it-system, der ikke virkede, hvorfor man kunne forlade centret. 

Han har nu tænkt sig at kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i samråd. 

"Vi vil vide, hvordan ministeren vil nedbringe den her kriminalitet, og hvorfor vi ikke kan sende flere hjem. En af de udviste på Kærshovedgård er øksemanden, der forsøgte at dræbe Kurt Westergaard. Hvorfor er det ikke muligt at tvinge ham hjem til Somalia," siger Marcus Knuth ifølge B.T. 

Kærshovedgårds beboere består af tre grupper: Afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udviste udlændinge ved dom. 

Det er især den sidste gruppe, der står for at rejse rundt i landet og begå kriminalitet. De udviste udlændinge har dog også skabt stor utryghed for lokalsamfundet.

"eg skal ikke stikke næsen for langt frem, før jeg kommer i problemer med sådan nogle skumle typer. Det er meget utrygt at have maskerede mænd rendende rundt i skoven og på vores jord, hvor ingen kan høre, hvis man råber om hjælp," siger Ole Tranberg, den nærmeste nabo til Kærshovedhård, til B.T.