Forside Nyheder Kvinde fik over 30.000 opkald fra kollega: Nu har han...

Kvinde fik over 30.000 opkald fra kollega: Nu har han fået sin dom

Kvinde fik over 30.000 opkald fra kollega: Nu har han fået sin dom
Foto: Shutterstock

Kollega ringede lige en gang eller 30000 for meget.

Lige nu læser andre

Et ubehageligt kapitel i en kvindes liv har nu fået sin retslige afslutning.

Tirsdag eftermiddag afsagde Retten i Næstved dom over en 45-årig mand, som i månedsvis forfulgte en kvinde, han havde mødt gennem sit arbejde.

Straffen lød på to års ubetinget fængsel for stalking og trusler.

Det skriver TV 2 Østjylland

Ifølge anklager Sofie Amalie Johannessen havde manden siden sommeren 2024 kontaktet kvinden i et helt ekstremt omfang.

Læs også

Over 37.000 gange havde han forsøgt at få fat i hende, hvoraf mere end 30.000 var opkald til hendes privattelefon.

Selvom han den 7. januar i år fik et tilhold, fortsatte han med at kontakte kvinden yderligere 999 gange, indtil han blev varetægtsfængslet den 21. januar.

”Selvom jeg havde lagt mig højere end strafudmålingen, viser dommen stadig, hvor groft et tilfælde af stalking der har været tale om i den her sag,” udtaler Sofie Amalie Johannessen.

Hun påpeger, at en dom på to års fængsel placerer sig i den høje ende af retspraksis for den type sager.

Uenige om forhold

Læs også

Kvinden forklarede i retten, at hun aldrig havde været i et intimt forhold med manden.

Hun så relationen som et venskab, der hurtigt udviklede sig til noget ubehageligt, mens den tiltalte selv hævdede, at der var tale om et kærlighedsforhold.

Stalkingsagen vakte også opsigt hos Dansk Stalking Center, hvor psykolog Laurids Møller fremhæver, at sagen er usædvanlig i sit omfang.

”Når man står i en stalkingsag, har man ingen jordisk chance for at vide, hvornår det holder op igen. I stalkingsager kan der ikke rigtig ses nogen udvej, fordi det er et andet menneske, der gør noget ved dig, som du ikke har lyst til,” siger han.

Retten fandt manden skyldig i samtlige forhold om stalking og trusler, dog ikke i to tilfælde af hærværk mod biler på kvindens arbejdsplads.

Læs også

Den 45-årige bad om 14 dages betænkningstid til at afgøre, om han vil anke sagen til landsretten.

Ads by MGDK