Kvinde spiste Bilka-pølse - det kom hun til at fortryde

Skrevet af Emil Martesen

01/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ganske almindelig dag endte ganske unormalt for en kvinde i Bilka Næstved.

Dagens topnyheder

Hvad der lige skulle være en hurtig snack for, at tage toppen af den værste sult, endte for en kvinde med en tur på hospitalet. 

Kvinden, der tirsdag eftermiddag købte sig en frankfurter i Bilka i Næstved Storcenter, opfangede hurtigt at den var gal. 

Efter et par bidder begyndte det at svie i halsen. I kølvandet på det, fik hun derefter en enorm kvalme og lidt efter kastede hun blod op. 

Det oplyser Sjællandske Medier

Kort efter kørte en ambulance hende på sygehuset, hvor man kunne konstatere, at der var blodudtrædninger i kvindens hals. 

Kuren bestod af syreneutraliserende piller og masser af mælk, skriver avisen. 

Kvindens mand fortæller til avisen, at hun har det godt efter omstændighederne. 

Hos det populære hypermarked har man sidenhen reageret på episoden. 

En episode, der også vækker bekymring hos varehuschef i Bilka Næstved, Peter Høgh, der påpeger følgende: 

“Vi har fjernet frankfurterne der var i pølseboden, de der var på køl og frankfurtere på frost med samme batchnummer”.