Læge afslører: Disse tegn viser, om en person er tæt på at dø

Skrevet af Mathias Nielsen

15/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge en læge, så kan man som pårørende være opmærksom på flere forskellige symptomer.

Dagens topnyheder

Der er mange måder at dø på. Det kan gå stærkt og uventet, men det kan bestemt også gå langsomt, hvor det kun er et spørgsmål om tid før døden indtræffer.

Alt efter sygdommen, så er der forskellige tegn at holde øje med for at se, hvor syg en person er. Nu kommer en læge ved navn Carol DerSarkissian med nogle bud på, hvordan man kan se, om en syg person nærmer sig døden.

Nogle af de første tegn er ifølge DerSarkissian, at en person spiser og drikker mindre, mens de trækker sig mere tilbage og ikke længere nyder de ting, der normalt ville give dem en vis fornøjelse i tilværelsen.

Hvis der er tale om ældre mennesker, så vil de formentlig også tale mindre. Gælder det omvendt børn, så vil de formentlig tale mere end normalt.

Mere tydelige er tegnene omkring en til to uger før en person dør. Her vil en person føle sig træt og drænet hele tiden, endda så meget at de ikke forlader deres seng. Appetiten vil også dale gevaldigt.

Desuden vil man typisk opleve mere smerte, og der vil også kunne forekomme ændret blodtryk, vejrtrækning og hjerterytme.

Men selvom det går den gale vej, så er det meget vigtigt for de syge personer at have pårørende nær sig. Det siger Marie Curie, ekspert i palliativ pleje, til Mirror:

"De reagerer måske ikke, når folk taler til dem eller rører ved dem. Selvom nogen ikke reagerer, kan de stadig være i stand til at føle eller høre dig og blive trøstet af, at du er der."