Det er formanden for "Landsbyerne i Danmark", Carsten Abild fra Otterup på Fyn, der fremhæver det vigtige arbejde i lokalrådene.
Han skriver i dette indlæg, at lokalrådene direkte kan styrke landsbyerne og nærdemokratiet:
- Om et år er der valg til kommuner og regioner. De politiske partier er i fuld gang med at finde kandidater, men let er det ikke. Borger og politiker er i storkommunen kommet for langt fra hinanden. Mange borgere er ”gået hjem”, og mange politikere føler sig ensomme og glemt.
En af årsagerne til, at det politiske nærdemokrati har problemer, er de store kommuner og de få politikere. Før kommunalreformen i 1970 var der 1388 sognekommuner og ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer. Med kommunalreformen i 1970 blev der 275 primærkommuner og ca. 4.000 kommunalpolitikere. Og med den sidste kommunalreform i 2007 fik vi 98 storkommuner og ca. 2.000 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
En anden grund til den politiske isolation er de senere års medlemsflugt fra de politiske partier. Alt for mange lokale vælgerforeninger og kredsbestyrelser er nedlagt, og partierne har mistet den folkelige debat.
Men mens det politiske nærdemokrati sygner hen, trives det folkelige nærdemokrati på bedste måde. I næsten alle landsbysamfund er der i dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger, forældrebestyrelser m. v. Disse lokale råd. foreninger og bestyrelser står vagt om den lokale debat, medbestemmelsen, frivillighedskulturen og det folkelige fællesskab. Som landsbybeboerne og ildsjælene siger om deres landsbysamfund: ”Her vil vi leve og ikke blot bo”.
Men glædeligt er det, at kommunalpolitikerne har fået øje på de aktive landsbysamfund og deres værdier. Og i flere og flere kommuner holdes der møder mellem politikerne og lokalrådene om vækst og udviklinger i kommunens landsbysamfund.
Samarbejdet mellem det politiske og folkelige nærdemokrati kan styrke landsbysamfundene og få borgere til at melde sig ind i et politisk parti, lade sig opstille og blive valgt. Lokalrådene kan styrke landsbyerne og nærdemokratiet, mener Carsten Abild.
