Gilli får ikke ret til navneforbud i sagen om skattesvindel.
Lige nu læser andre
“Sorte penge fuck SU” er en af Gillis mest populære linjer. Nu har sorte penge måske fyldt lidt for meget for den store stjerne.
Fra musikscenen til retssalen – rapperen Gilli, der har toppet hitlister og domineret streamingtjenester, står nu over for en sag, der kan få store konsekvenser for hans fremtid.
En anmodning om navneforbud i en alvorlig skattesag blev først afvist i byretten og nu stadfæstet i landsretten.
Det skriver SE & HØR
Den 33-årige musiker, der bærer navnet Kian Rosenberg Larsson, er tiltalt for at have unddraget staten for over tre millioner kroner i skat.
Læs også
Det handler ifølge politiet om bevidst indtastning af urigtige og vildledende oplysninger i TastSelv-systemet i perioden fra 2015 til 2018.
I ét tilfælde skal han ifølge anklagemyndigheden have oplyst et underskud på knap 163.000 kroner, mens virksomheden i virkeligheden havde et overskud på over seks millioner. Det skulle alene have kostet statskassen godt 1,3 millioner kroner.
Står med det ene ben i cellen
Østre Landsret har vurderet, at alvoren i sagen vejer tungt nok til, at offentligheden har krav på at kende identiteten bag anklagerne.
“Efter karakteren og alvoren af sagen, som skal hovedforhandles 1. september – tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at lægge navneforbud,” lyder det fra retten.
Læs også
På anklagebænken sidder en af landets mest lyttede artister med over 1,1 millioner månedlige afspilninger på Spotify. Gilli, der nægter sig skyldig, slog for alvor igennem i 2014 med EP’en “Ækte Vare” og udgav senere det populære album “Kiko” i 2019.
Selv om anklagerne er alvorlige og strafferammen lyder på op til otte års fængsel, vurderer eksperter ifølge SE og HØR, at straffen næppe bliver så hård.
Men skatteekspert Torben Bagge advarer om, at “Gilli står med det ene ben i cellen”.