Der kommer til at gå en rum tid, før et eventuelt grønlandsk eksporteventyr af uran kan realiseres.
Selv om Danmark og Grønland netop har indgået en aftale om reglerne for en fremtidig eksport af uran fra Grønland, så kommer der til at gå mindst fem og måske ti år, før der reelt kan blive tale om at eksportere det radioaktive mineral.
- Det vil normalt tage mindst fem og nok snarere ti år at få iværksat en egentlig produktion til eksport, og det er endda kun de steder, hvor de juridiske aspekter på forhånd er afklaret, siger seniorforsker Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Hun er forfatter til en ny rapport om uranspørgsmålet på Grønland og sammenligner med Australien og Canada, der eksporterer uran til kommercielt brug.
- Sammenlignet med de lande er det meget små mængder fra de områder, der er på tale som eksportemner i Grønland, siger hun.
Omfanget af uran i Grønlands undergrund er ikke endeligt afdækket, men i hvert fald det store mineprojekt ved Kvanefjeldet i det sydvestlige hjørne har potentiale til udvinding af omkring 200 ton om året.
Til sammenligning eksporterede Canada i 2014 knap 10.000 ton uran.
Uenigheden mellem Danmark og Grønland om uraneksport opstod, da den grønlandske selvstyrelov fra 2010 gav grønlænderne ret til indtægterne fra råstofudvinding på øen.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mente, at Danmark skulle have mulighed for at blokere for eksporten, fordi der i hendes optik var tale om et sikkerhedspolitisk spørgsmål.
Danmark er nemlig ifølge konventionerne ansvarlig for, at uran fra Rigsfællesskabets områder ikke spredes ureglementeret.
Kvanefjeldet i det sydvestlige Grønland vurderes at have verdens største forekomst af sjældne jordarter.
Hvis de skal udvindes, kommer der også uran med i mængder, så det kan betale sig at eksportere dem.
/ritzau/
