Mikkel Petersen
En ny kryptisk melding fra Lars Løkke kan få betydning for millioner af danskere.
Danskerne har allerede én gang sagt nej. Alligevel kan et spørgsmål, som mange troede var lagt i skuffen for længst, være på vej tilbage i den politiske debat.
En ny melding fra regeringen åbner nemlig for, at vælgerne igen kan blive bedt om at tage stilling til et af de mest omdiskuterede danske EU-forbehold.
Det er endnu ikke besluttet, om der skal udskrives en folkeafstemning, men ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er der nu sat en proces i gang, som kan føre i den retning.
Dermed kan et spørgsmål, der splittede vælgerne for godt et årti siden, igen ende hos befolkningen.
Løkke åbner døren
I et interview med Politiken fortæller Lars Løkke Rasmussen, at regeringen er klar til at undersøge, om tiden er moden til at se nærmere på det danske retsforbehold.
“Jeg vrider ikke det her længere end til at sige, at det her i hvert fald er en regering, der sætter en proces i gang, som logisk set godt kunne føre til, at man kommer til at forholde sig til, om der skal være en folkeafstemning,” siger han til avisen.
Meldingen kommer som led i regeringens arbejde med at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet og vurdere, om Danmarks nuværende samarbejde med Europol fortsat er tilstrækkeligt.
Det skriver SE og HØR.
Et gammelt nederlag kan få nyt liv
Hvis der bliver tale om en ny folkeafstemning, vil det være anden gang, Lars Løkke Rasmussen forsøger at ændre på retsforbeholdet.
Tilbage i 2015 stod han som statsminister i spidsen for en folkeafstemning, hvor danskerne stemte nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.
Efter nederlaget blev der forhandlet en særlig Europol-aftale på plads, som fortsat giver Danmark adgang til samarbejdet.
Danmark står dog fortsat uden for dele af det retlige EU-samarbejde.
Frygt for at Danmark sakker bagud
Ifølge Løkke kan udviklingen i Europa betyde, at den nuværende model på sigt bliver mindre effektiv.
Han peger på, at der flere steder i EU arbejdes med at styrke samarbejdet mod grænseoverskridende kriminalitet, og at Danmark risikerer at stå dårligere stillet, hvis nye samarbejdsformer opstår uden mulighed for dansk deltagelse.
Allerede da Europol-aftalen blev forhandlet på plads, var der ifølge Løkke en risiko for, at den med tiden ville blive udfordret af den teknologiske udvikling.
Hvad betyder retsforbeholdet?
Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for det overstatslige EU-samarbejde på en række områder inden for retlige og indre anliggender.
Det omfatter blandt andet dele af samarbejdet om politi, strafferet og civilret.
Samtidig afgiver Danmark ikke suverænitet til EU på disse områder.
Om regeringens nye proces ender med en folkeafstemning, er endnu uvist.
Men meldingen fra Lars Løkke Rasmussen gør én ting klart: Debatten om retsforbeholdet er langt fra død.
