Han bliver nu kaldt i endnu et samråd på Christiansborg efter den nye rapport har bekræftet, hvad en række meget syge personer fortalte til B.T.
De kunne fortælle, at de patienter, der har en anden sygdom end coronavirus, i den grad har mærket konsekvenserne af, at regeringen stort set lukkede ned for sundhedsvæsenet fra 11. marts.
"Det er en skændsel at se, hvordan regeringens håndtering af intensivpladser har betydet, at de meget syge patienter ikke er blevet behandlet," siger Peter Skaarup, som er gruppeformand hos Dansk Folkeparti, ifølge B.T.
Der var ligeledes flere kræftpatienter, der kunne fortælle til B.T., at de har mærket konsekvenserne af de særlige coronarestriktionerne, da de har fået forsinket deres behandlinger.
Patienter med andre sydomme end kræft er døde som direkte konsekvens af lægernes fokus på coronavirus.
"Jeg forstår godt, hvis de her patienter læser rapporten og bliver rasende, det bliver jeg i hvert fald," siger Peter Skaarup til B.T.
Det er kommet frem i den nye rapport, at S-regeringen har et 'forsigtighedsprincip', der har til grunde at forhinde coronasmitten i at eksplodere i Danmark.
"Vi kan ikke lade det her stå hen. Derfor vil Dansk Folkeparti indkalde sundhedsministeren i samråd om, hvordan regeringens såkaldte 'forsigtighedsprincip' har kostet mange syge mennesker måneder med unødvendige smerter," siger Peter Skaarup.
Magnus Heunicke har tidligere været kaldt i samråd om, hvorfor kræftsyge stik imod ministerens egne ord er ramt af coronarestriktionerne.