Mandag var der nyt om retssagen efter drabet på Emilie Meng og drabsforsøg mod 13-årig pige: Her er overvejelserne bag

Skrevet af Emil Martesen

23/01/2024
Foto: Privat
Foto: Privat
Her er overvejelserne bag valget.

Dagens topnyheder

Der gik en chokbølge gennem Danmark, da en 13-årig pige i foråret forsvandt fra jordens overflade på mystisk vis.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der muligvis kunne være tale om en forbrydelse, og det viste sig at være sandt, da de senere fandt hende på en 32-årig mands adresse i Korsør.

Og selvom detaljerne har indtil nu været sparsomme i den uhyggelige sag, så har anklageskriftet nu set dagens lys, hvorfor nye detaljer også er kommet frem.

Anklageskriftet, som B.T. har fået aktindsigt i, afslører grusomme detaljer om de sager, manden er tiltalt i. Tiltalte beskyldes for at have påkørt den 13-årige pige og hendes cykel, før han tog hende til fange og anbragte hende i bagagerummet på sin bil.

Der er afsløret flere detaljer om frihedsberøvelsen samt drabet på Emilie Meng, men af hensyn til familie og pårørende har Dagens.dk valgt ikke at oplyse alle informationer.

Men det stopper ikke her.

I den mest omtalte kriminalsager i nyere dansk historie har forsvarsadvokat Karina Skou bekræftet, at retssagen vil blive gennemført som et nævningeting. Dette betyder, at seks borgere sammen med tre juridiske dommere skal afgøre skyldspørgsmål og straf i sagen, der har rystet hele nationen:

"Vi har ikke fravalgt nævninge", skrev hun i en sms mandag formiddag til Ekstra Bladet.

Og nu løfter den erfarne forsvarsadvokat sløret for de strategiske overvejelser, som forsvarsadvokater gør sig, når de står over for valget mellem nævningeting og domsmandsret i alvorlige kriminalsager.

Hun forklarer, at valget mellem nævningeting og domsmandsret ofte afhænger af, hvilken type den tiltalte er, og hvordan han kan formidle sig i retten. I sager, hvor anklagemyndigheden går efter en hård straf, foretrækker mange forsvarsadvokater nævningeting, da det involverer flere mennesker i beslutningsprocessen, både juridiske dommere og almindelige borgere. Dette kan ses som en fordel for den tiltalte, da der i en nævningesag kræves fire nævningestemmer for at dømme skyldig, modsat kun to i en domsmandssag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Hun påpeger i samme ombæring, at det kan være mere betryggende med flere juridiske dommere, som det er tilfældet i nævningesager, hvor der er tre dommere til stede. Det giver mulighed for en dybere juridisk sparring, hvilket kan være afgørende i sager med meget på spil.

Derudover diskuteres det, hvordan medieeksponering og offentlig opfattelse af en sag kan påvirke nævninge og domsmænd. Selvom nævninge instrueres i kun at basere deres afgørelse på det, de hører i retten, kan forsvarere stadig være bekymrede for, om lægdommere påvirkes af mediedækningen.