Mary dukker op på Djursland i H&M-kjole

Skrevet af Julie Møller

17/06/2021
Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.
Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.
Onsdag indviede kronprinsesse Mary Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice.

Dagens topnyheder

Onsdag lagde kronprinsesse Mary vejen forbi Rønde på Djursland. Her indviede hun landets første nybyggede børne- og ungehospice, Strandbakkehuset.

I dagens anledning var Mary klædt i en sommerlig kjole fra H&M’s bæredygtige kollektion. Det er ikke første gang, at kronprinsessen bærer denne kjole, skriver Billed Bladet. 

Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.

I sensommeren 2019, da hun på på Københavns Rådhus var med til at lancere kampagnen Verdenstimen, arrangeret af Verdens Bedste Nyheder, var hun også hoppet i kjolen med blomsterprint. 

En stor ære

Det var regionsrådsformand Anders Kühnau, hospiceleder Dorit Simonsen og bestyrelsesformand Jørgen Keinicke, der viste kronprinsessen rundt i de nybyggede rammer, der er hædret som Årets sundhedsbyggeri 2021.

Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.

"Jeg er utroligt stolt over at vi nu også i Vestdanmark kan tilbyde hospiceophold til børn, unge og familier. Strandbakkehuset er et unikt tilbud i unikke rammer, som jeg gerne vil takke frivillige, lokalsamfundet og mange andre støttere for at hjælpe på vej,” siger regionsrådsformand Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.

“Det var en stor ære at vise Kronprinsessen vores rammer og hverdag. Vores vision er, at alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at få så meget som muligt ud af deres liv, uanset livsvilkår,” siger hospiceleder Dorit Simonsen.

Strandbakkehuset tilbyder lindrende omsorg og behandling til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdom samt deres familier. Hospicet har fire pladser og er bygget sammen med Hospice Djursland, der er for voksne.

16-årige Noa Lindgaard Liljegren, der netop er flyttet hjem til sin familie i Svendborg, viste kronprinsessen en af Strandbakkehusets fire familieboliger. Noa Lindgaard Liljegren har en tumor i hjernen, som han har været i behandling for det meste af sit liv. Senest med protonstråler på Aarhus Universitetshospital i foråret, hvorefter han blev kørestolsbruger og flyttede ind på Strandbakkehuset. Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland.