Det kan være farligt for spædbørn med kighoste, hvis de bliver behandlet med antibiotikatypen makrolider.
I værste fald kan forbruget af den type antibiotika øge risikoen for tarmlidelsen pylorusstenose, der forhindrer barnets mad i at komme videre fra mavesækken til tarmen.
Det viser en række resultater, som er dannet på baggrund af en undersøgelse fra Statens Serum Institut.
Undersøgelsen viser, at hvis børn bliver behandlet med makrolider i de første to uger af deres liv, har de 30 gange så høj risiko for at få tarmsygdommen som børn uden samme behandling.
- Det er tankevækkende, at vi finder en speciel stærk sammenhæng, hvis barnet behandles inden for de første to uger, siger læge og ph.d. studerende Marie Lund, Statens Serum Institut.
Ud over risiciene ved barnets forbrug viser undersøgelsen, at hvis moderen selv bliver behandlet med makrolider i de første to uger af barnets liv, har barnet også en forøget risiko for pylorusstenose.
- Samme periode giver en forøget risiko, hvis moderen behandles, så noget tyder på, at der er et vindue, hvor barnet er særlig sårbart i forhold til behandlingen, siger Marie Lund.
Hos Statens Serum Institut ved man, at makrolider kan overføres til barnet via brystmælk, og at risikoen for at få pylorusstenose i det tilfælde øges tre gange.
Antibiotikatypen makrolider bruges blandt andet til at behandle spædbørn mod kighoste.
Når det gælder behandling af voksne, er det især nedre luftvejsinfektioner og seksuelt overførte infektioner, der behandles med den type antibiotika.
Undersøgelsen bygger på data om samtlige danske børn, der blev født i årene 1996 til 2011 og omfatter næsten én million børn.
Cirka et til to ud af 1000 spædbørn rammes af tarmlidelsen, oplyser Statens Serum Institut.
/ritzau/
