Melding om sne i weekenden

Skrevet af Nicolai Busekist

16/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og der er nu sne i prognoserne. Og det samme er gældende for nattefrost.

Mest læste i dag

Hidtil har november vist sig at være meget mild, men nu går den ikke længere. Inden længe kommer vinteren for alvor til at melde sin ankomst i det danske land.

Det har også vist sig i denne uge, hvor temperaturerne har været dalende. Dette kommer til at fortsætte frem til weekenden, hvor kold luft fra Rusland forventes at strømme ned til Danmark.

Som et resultat af dette, vil temperaturen bliver sendt yderligere mod nulpunktet. Ifølge TV 2 er der i weekenden også udsigt til, at der kan komme udbredt nattefrost.

Hertil er der også flere prognoser, der spår, at det ikke kun er kold luft, der venter Danmark i weekenden. Det lyder nemlig, at der i den kolde luft kan blive dannet slud- eller snebyger.

Det betyder, at der potentielt kan være udsigt til vinterhalvårets første sne, oplyser TV 2.

Faktisk kan der allerede torsdag være noget hvidt i nedbøren, men det er dog først i weekenden, at der for alvor er en mulighed for det. Her vil der nemlig være åbnet for den kolde hane fra øst.

Lørdag er det særligt den østlige del af landet, der har udsigt til at få hvide byger. Søndag kommer lavtrykket i stedet til at ligge lige hen over landet, hvilket kan give en dag med spredt byger, der ser ud til at være med sne.

Det tyder dog ikke på, at sneen får lov til at ligge længe, da nedbør fra sydvest kan ende med at smelte sneen allerede ved ugeskiftet.

Ifølge TV 2 viser en prognose, at der i slutningen af ugen er omtrent 30 procent chance for, at der mindst ét sted i Danmark er et snedække.

Det er dog vanskeligt at estimere, hvor sneen præcist kommer til at ramme, men uanset hvor i landet, sneen kommer til at falde, bliver det i et mindre omfang.