Melvin taler ud om tumor: Mistede sit sprog

Skrevet af Mathias Busekist

11/05/2021
Melvin Kakooza backstage ved Danish Music Awards i Royal Arena. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Melvin Kakooza backstage ved Danish Music Awards i Royal Arena. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Melvin Kakooza, der er en meget vellidt tv-vært, har i et interview løftet sløret for tiden på hospitalet.

Mest læste i dag

Melvin Kakooza, som endte med at blive den helt store vinder ved Zulu Awards, og som kan bryste sig af at være komiker, skuespiller og tv-vært, blev ramt af en hjernetumor. 

Komikeren, som ellers blev valgt til at være den kommende "X Factor"-vært, måtte under kniven med det samme og var efterfølgende indlagt i adskillige måneder. 

Det skriver SE og HØR. 

Han er dog som bekendt kommet sig ovenpå tiden på hospitalet og er på benene igen. Melvin er såmænd også tilbage på skærmen, hvilket han også var tirsdag aften, da han lod sig interviewe om sygdomsforløbet, da han gæstede "Go' aften Live". 

Melvin lægger ud med at fortælle, at da han fik et nys om, at noget var ikke var, som det skulle være, var han overbevist om, at det skyldes stress. 

"Jeg havde forberedt, at jeg skulle tage en uge i sommerhus for at slappe af. Men så kom lægen ned og sagde, at de havde fundet så stor en tumor, at jeg faktisk skulle indlægges akut. Det forstyrrer jo hele ens selvbillede og planer," kommer det fra Melvin.

Som man har hørt så mange gange før, troede heller ikke Melvin, at noget så slemt skulle ramme ham, hvorfor han altså tog det med ophøjet ro, da han blev scannet i hjernen. 

Melvin jokede med dem, der skulle scanne ham, men han har umiddelbart hurtigt fået en klump i halsen, da man altså fandt en tumor i hans hjerne, som man vurderede, han skulle have fjernet akut.

Han fortæller herefter, han havde mistet sproget, da han vågnede igen. 

"Jeg har fået stor respekt for folk, der ikke kan tale. Oppe i hovedet er man jo helt klar, men man kan bare ikke få det ud. Det er jo vildt forfærdeligt," fortæller Melvin.

Den livsglade komiker oplevede de alvorlige følger af operationen, men det holdt ham ikke fra et få lidt sjov ud af situationen. 

"Jeg har oplevet at sidde og se Champions League på min sygeseng, hvor der kom en sød sygeplejerske ind og sagde, at det nu var badetid. Og så sagde jeg: "Ej, der er jo lige Champions League!" Men det er jo bare lyde. Så hun svarede: "Ah, du glæder dig rigtig meget". Så der skete også nogle ting, som jeg i bakspejlet tænker, var lidt sjovt," kommer det fra Melvin.

I kølvandet på operationen oplevede Melvin en rørende opbakning på de sociale medier, men også i det virkelig liv, hvilket han siger, er meget rørende.