Forside Nyheder Mensah erstatter Damgaard hos håndboldherrerne

Mensah erstatter Damgaard hos håndboldherrerne

Mensah erstatter Damgaard hos håndboldherrerne

Lige nu læser andre

Mads Mensah får nu chancen for at vise sig frem på det danske landshold til VM i herrehåndbold i Qatar.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har efter fredagens træning hevet den alsidige 23-årige Rhein-Neckar Löwen-spiller ind i den danske trup i stedet for Michael Damgaard fra Team Tvis Holstebro.

Mensah har hele tiden været til stede i Qatar, hvor han med kort varsel har haft mulighed for at blive en del af VM-truppen på 16 spillere.

Michael Damgaard fik i træningsturneringen Totalkredit Cup umiddelbart før VM kæmpet sig ind i truppen på et yderligt mandat. Den 24-årige Team Tvis-topscorer har dog ikke fået ret meget spilletid under slutrunden.

Læs også

Danmark møder lørdag Polen i den sidste kamp i det indledende gruppespil. Danskerne er uanset resultatet mod Polen sikret en plads i 1/8-finalerne.

Hvis danskerne spiller uafgjort eller vinder, så går holdet videre fra gruppespillets andenplads efter Tyskland. Ender det med et nederlag avancerer holdet som treer.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: