Minister vil stoppe ulighed i børns sundhed

Skrevet af admin

19/03/2013
Udviklingen bekymrer sundhedsminister Astrid Krag (SF), som fremover vil måle ligheden på området i en årlig rapport.»Det er allerede fra barnsben, der er ulighed i sundhed. Færre børn af forældre med en kort uddannelse kommer til børneundersøgelser eller bliver vaccineret. Der er en stor forskel alt efter, om man tilhører gruppen af ufaglærte eller kortuddannede eller gruppen af folk med lange uddannelser,« siger ministeren til Berlingske Nyhedsbureau.Rapporten fra Sundhedsministeriet viser, at to-årige børn af forældre med en kort eller ingen uddannelse har 50 procent risiko for at gå glip af en børneundersøgelse hos lægen, når man sammenligner med to-årige børn af forældre med lange uddannelser.Astrid Krag peger på, at regeringen har taget flere initiativer, der skal øge ligheden på sundhedsområdet. Regeringen har afskaffet skattefritagelsen for de private sundhedsforsikringer, som er blevet beskyldt for at skabe et A-hold og et B-hold inden for sundhed. Samtidig har ministeren taget initiativ til et såkaldt lighedsnetværk, hvor to sygehuse og flere kommuner afprøver konkrete tiltag, som skal komme uligheden til livs, påpeger hun.Og netop lighedsnetværket er en rigtig god idé, mener den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær (K).»Det er godt, at man lader praksis komme med nogle forslag. At man hører sundhedsplejersken og jordemødrene, fordi de meget tidligt kan se nogle af de problemer, der senere vil opstå med et barn,« siger hun.I Venstre er sundhedsordfører Sophie Løhde (V) dog langt fra begejstret. Hun mener, at sundhedsministeren handler for lidt, og hun betegner lighedsnetværket som værende uden stor effekt hidtil.»Lighedsnetværket er et meget, meget beskedent bidrag, og det stemmer meget dårligt overens med ministerens store ord om, at nu skal der gøres noget. Vi hører mange fine ord, men ser ikke ret meget handling,« mener ordføreren.Sophie Løhde peger også på, at uligheden i sundhed set med Venstres øjne er steget, fordi regeringen har erstattet den nuværende behandlingsgaranti på en måned med en diagnosegaranti, som giver patienter krav på at få stillet en diagnose inden for en måned. Men det afviser sundhedsministeren blankt.»Det har været med til at gavne ligheden i sundheden, fordi det i dag typisk er sådan, at dem med de fleste ressourcer også er bedst til at manøvrere rundt i sundhedsvæsenet. Nu sikrer vi alle danskere, uanset deres sociale baggrund og uanset, om de har en fætter, der er læge, at de får ret til hurtig udredning,« siger Astrid Krag.Hun håber, at næste års rapport vil vise en større lighed i børns sundhed.»Det kommer til at tage noget tid at slå igennem. Men det er klart, at et af de steder, jeg rigtig gerne vil se, at vi kan ændre noget, det er i forhold til børns sundhed. Der er ikke noget rimeligt i, at børn stilles så forskelligt,« slår ministeren fast.

Mest læste i dag

Udviklingen bekymrer sundhedsminister Astrid Krag (SF), som fremover vil måle ligheden på området i en årlig rapport.

»Det er allerede fra barnsben, der er ulighed i sundhed. Færre børn af forældre med en kort uddannelse kommer til børneundersøgelser eller bliver vaccineret. Der er en stor forskel alt efter, om man tilhører gruppen af ufaglærte eller kortuddannede eller gruppen af folk med lange uddannelser,« siger ministeren til Berlingske Nyhedsbureau.

Rapporten fra Sundhedsministeriet viser, at to-årige børn af forældre med en kort eller ingen uddannelse har 50 procent risiko for at gå glip af en børneundersøgelse hos lægen, når man sammenligner med to-årige børn af forældre med lange uddannelser.

Astrid Krag peger på, at regeringen har taget flere initiativer, der skal øge ligheden på sundhedsområdet. Regeringen har afskaffet skattefritagelsen for de private sundhedsforsikringer, som er blevet beskyldt for at skabe et A-hold og et B-hold inden for sundhed. Samtidig har ministeren taget initiativ til et såkaldt lighedsnetværk, hvor to sygehuse og flere kommuner afprøver konkrete tiltag, som skal komme uligheden til livs, påpeger hun.

Og netop lighedsnetværket er en rigtig god idé, mener den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær (K).

»Det er godt, at man lader praksis komme med nogle forslag. At man hører sundhedsplejersken og jordemødrene, fordi de meget tidligt kan se nogle af de problemer, der senere vil opstå med et barn,« siger hun.

I Venstre er sundhedsordfører Sophie Løhde (V) dog langt fra begejstret. Hun mener, at sundhedsministeren handler for lidt, og hun betegner lighedsnetværket som værende uden stor effekt hidtil.

»Lighedsnetværket er et meget, meget beskedent bidrag, og det stemmer meget dårligt overens med ministerens store ord om, at nu skal der gøres noget. Vi hører mange fine ord, men ser ikke ret meget handling,« mener ordføreren.

Sophie Løhde peger også på, at uligheden i sundhed set med Venstres øjne er steget, fordi regeringen har erstattet den nuværende behandlingsgaranti på en måned med en diagnosegaranti, som giver patienter krav på at få stillet en diagnose inden for en måned. Men det afviser sundhedsministeren blankt.

»Det har været med til at gavne ligheden i sundheden, fordi det i dag typisk er sådan, at dem med de fleste ressourcer også er bedst til at manøvrere rundt i sundhedsvæsenet. Nu sikrer vi alle danskere, uanset deres sociale baggrund og uanset, om de har en fætter, der er læge, at de får ret til hurtig udredning,« siger Astrid Krag.

Hun håber, at næste års rapport vil vise en større lighed i børns sundhed.

»Det kommer til at tage noget tid at slå igennem. Men det er klart, at et af de steder, jeg rigtig gerne vil se, at vi kan ændre noget, det er i forhold til børns sundhed. Der er ikke noget rimeligt i, at børn stilles så forskelligt,« slår ministeren fast.